TRO, HÅB OG KÆRLIGHED

– EN KONCERTTALK MED SVEND BRINKMANN

Dirigent: Junping Qiao
Medvirkende: Svend Brinkmann

Koncerten varer cirka
2 timer og 10 min. inkl. pause

31. jan 2026

Tid: 15:00
Sted: Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus
Pris: 250 kr. / Stud. og unge t/m 29 år: 115 kr.

Koncerter

31. jan 2026 15:00
Find billetter

Tro, håb og kærlighed

I en tid præget af kriser, konflikter, krige, konspirationer, kapitalisme, kunstig intelligens og klimaforandringer kan det føles, som om verden er i opbrud. Vi lever med en snærende følelse af afmagt og usikkerhed – men samtidig opstår nye fællesskaber, en kulturel bevidsthed, stærke værdier og en længsel efter noget, der rækker ud over os selv. Tro, håb og kærlighed – de klassiske dyder – står måske stærkere end nogensinde, som pejlemærker i en urolig tid.

I samarbejde med Word Festival og en af Danmarks mest toneangivende stemmer, nemlig forfatter og professor i psykologi Svend Brinkmann, inviterer vi til en koncerttalk, der forsøger at finde ind til kernen af oplevelsen af at være et menneske. Gennem musikken folder vi det overvældende tema ud – fra de store livsbekræftende, romantiske udtryk til de mere filosofiske og tankevækkende i musikhistorien. Musik og sprog klæder hinanden så godt; når ordene slipper op, tager musikken over – og omvendt.

Efter koncerten fortsætter vi samtalen med Svend Brinkmann, der vil kaste lys over tro, håb og kærlighed i vores moderne liv. Hvad vil det egentlig sige at tro – på hvem, på hvad og hvorfor? Hvordan bevarer man håbet, når verden brænder, og ens stemme kun bliver hørt i et digitalt ekkokammer? Og hvilken betydning har kærligheden i en individualiseret tidsalder?

Glæd dig til en inspirerende og filosofisk aften, hvor musikken og tankerne sammen peger mod det, der giver livet retning og dybde.

Koncerten spilles som en del af Word Festival 2026.

Gå til toppen

Obs!

Ok, det er forstået!