NY HOS os?

Overvejer du at besøge Odense Symfoniorkester, eller har du måske allerede en billet til en af vores koncerter,
så har vi lavet en lille oversigt over nogle af hyppigste spørgsmål, vi får fra nye publikummer.

Du kan få den vigtigste opsummering her: Vi glæder os helt vildt til at se dig i koncertsalen.
Du skal bare komme, som du er. Og så skal du simpelthen nyde noget fuldstændig sublim musik.

Hvad skal jeg have på?

Hvis du har set amerikanske film, hvor man går til klassiske koncerter iført lange kjoler og formelle jakkesæt, så frygt ej: der er ingen dresscode, når du skal besøge OS. Alle kommer i ganske almindeligt tøj, så du skal ikke stå foran spejlet og have tøjkrise i flere uger før en koncert.
Og hvis din garderobe udelukkende består af lange pelsfrakker, monokler og diademer, så tager du selvfølgelig bare dét på.

Oftest spiller vi selv i kjole og hvidt, men det er en musikertradition, og ikke noget der skal afspejles af publikum. I virkeligheden er vores koncerttøj blot en uniform, så musikere på scenen er ens påklædt

Hvornår skal jeg ankomme?

På din billet kan du se, hvornår koncerten starter. Det er vigtigt, at du er på din plads, inden koncerten går i gang. Når dirigenten har sat orkestret i gang med det første værk, lukker vi som udgangspunkt ikke publikum ind på deres pladser, før der er et naturligt ophold i musikken. Det gør vi for orkestrets og de andre publikummers skyld.
Det er derfor en god idé at komme i god tid, hvis du f.eks. skal finde en parkeringsplads.

Til vores klassiske koncerter er der næsten altid en introduktion, en time før koncerten starter. Det foregår i koncertsalen, og her vil vores musikformidler præsentere aftenens program og fortælle om de enkelte værker og komponister. Nogle gange har vi også dirigenten eller solister med til introduktionen.

Hvad skal jeg forvente?

Du skal forvente en rigtig god koncert med nogle af Danmarks dygtigste musikere.

Mange har en idé om, at klassisk musik er svært tilgængeligt, og nogle har en en frygt for, at de er den eneste i salen, der ikke “forstår musikken”. Men musik er meget mere simpelt end f.eks. et skuespil eller en film. Der er ikke noget, man kan misforstå, og man kan ikke have en forkert fortolkning. Alle har deres egen oplevelse og deres egne indtryk. Et stykke musik kan få nogle til at græde og andre til at falde i søvn. Selv vores musikere har meget forskellige præferencer i forhold til komponister, tidsperioder og genrer.

Nogle synes, at stor romantisk musik kan være voldsom og lidt for fløde-fløde-agtig. Og nogle synes, at moderne kompositionsmusik er kryptisk og uforløsende. Andre har det lige modsat.

Klassisk musik er mange ting – ligesom f.eks. film er mange ting. Der er forskel på at se en amerikansk blockbuster-superheltefilm og et kroatisk kammerspil i sort/hvid fra midten af 60’erne. Men uanset, hvad du vælger, får du helt sikkert en oplevelse, der er helt din egen.

Du kan lukke øjnene og lade musikken skabe billeder. Du kan holde øje med den enkelte musiker i orkestret og se, hvordan melodier og temaer bevæger sig rundt mellem instrumenterne. Du kan også zone lidt ud – det må man også gerne.

Skal/kan jeg forberede mig?

Der er slet ikke behov for, at du forbereder dig. Bare kom ind og oplev musikken live og lad den tale for sig selv.

Tænk på det, som en hvilken som helst anden koncert; du kan sagtens nyde et band til en koncert, selvom du aldrig har hørt deres musik før – det kan være en helt unik oplevelse.

Hvis du så efterfølgende bliver vild med bandet, begynder du måske at høre musikken derhjemme, og næste gang, du kommer til deres koncert, så kender du sangene i forvejen og får nu en anden oplevelse. Pludselig er der ting, du glæder dig til at høre. Du kan nynne med på de forskellige melodier, og der er detaljer, du lægger mærke til, fordi du hører det live.

Til vores klassiske koncerter er der altid programnoter og koncertintroduktioner, hvor musikken og komponisterne bliver forklaret og sat i relation til andre værker og deres samtid. For nogle kan det være en nøgle til at forstå et værk eller høre musikken på nye måder, for andre kan det blokere deres rene oplevelse af musikken, fordi de har dannet deres egne billeder og historier. Så vi hjælper dig gerne; både hvis du vil gå i dybden med musikken, eller hvis du kun vil nyde den på overfladen.

Vores introduktioner foregår altid en time før koncerten i koncertsalen. Programnoter kan du enten finde på vores hjemmeside eller i vores foyer.

Hvornår skal jeg klappe?

Der er måske ikke mange andre oplevelser, hvor man skal tage stilling til, hvornår man skal klappe, meeeeen der er et symfoniorkester lidt atypisk.
Lad os gøre det helt enkelt: hvis du har lyst til at klappe, når et stykke er slut, så klap! – man skal aldrig lægge låg på sin begejstring.

Når det er sagt, så er det for langt de fleste af vores publikummer en uskreven regel, at man ikke klapper mellem satserne i f.eks. en symfoni; man klapper først, når hele symfonien er slut (alt afhængig af symfonien kan det altså vare mellem 20-90 minutter). Nogle steder kan det være helt magisk, at en langsom sats får lov til at hænge i luften uden applaus – andre steder kan det virke lidt fladt, at en vild sats bliver efterfulgt af stilhed, men sådan er traditionen nu engang (og der har været mange forskellige praksisser gennem musikhistorien).

Du bestemmer helt selv, hvordan du vil opleve koncerten, men hvis dit største sociale mareridt er at være den eneste i en fyldt koncertsal, der klapper, så kan du altid vente, til de andre går i gang.

Kan jeg spise i Koncerthuset?

Du kan købe drikkevarer og lette snacks i vores foyer. Dem må du gerne medbringe i salen. Hvis du er typen, der altid kommer til at sparke til dit vinglas, anbefaler vi, at du gør det i de mere højlydte passager af musikken.

Hvis du skal have et større måltid mad, er der flere gode spisesteder i nærheden af Koncerthuset. Blandt andet i ODEON, der ligger 100 meter væk.

Er der garderobe i Koncerthuset?

Ja, du må meget gerne aflevere dit tøj og dine tasker i vores garderobe. Garderoberne er gratis at benytte, men er også på eget ansvar. Vores personale er dog altid i nærheden af garderoben i løbet af vores koncerter.

Spørgsmål om orkestret:

Hvad er et symfoniorkester?

Et symfoniorkester er et stort orkester, der består af fire forskellige grupper af instrumenter (strygere, træblæsere, messingblæsere og slagtøj + klaver og harpe), der tilsammen kan frembringe næsten alle lyde, man kan forestille sig. Orkestret spiller uforstærket (akustisk), men kan alligevel spille virkelig kraftigt, da der er mellem 70 og 100 instrumenter på scenen. Mange vil nok forbinde lyden af et symfoniorkester med filmmusik eller computerspil, da de ofte er fyldt med symfonisk klingende musik.

Hvad er en symfoni?
En symfoni er et musikstykke, der er skrevet for et symfoniorkester – som regel uden solister. Symfonien har lige siden opfindelsen i 1700-tallet været regnet som det sværeste for en komponist at skrive, bl.a. fordi der er så uendeligt mange muligheder med alle de mange instrumenter, men også fordi næsten alle de største komponister gennem tiderne har udmærket sig her. Det er ofte et langt værk med flere satser – som regel varende fra 20-90min.

Hvorfor spiller musikerne på scenen, inden koncerten starter?
Det gør de for at mærke, hvordan instrumentet har det lige dén dag på scenen og i rummet; mange af instrumenterne er meget følsomme over for fugt og temperatur, og derfor kan de opføre sig forskelligt i et prøverum ude bagved og så inde på scenen.

Hvorfor stemmer orkestret, inden koncerten starter?
Det gør de for at sikre, at alle spiller præcist de samme toner og ikke en lille smule i øst og vest; som nævnt ovenfor er instrumenterne meget følsomme og kan let gå ud af stemning, og derfor sikrer man lige, inden vi starter, at alle har samme ‘kammertone’, som er tonen A, og som i vores orkester skal svinge ved 442 Hertz. Det er næsten altid oboen, der slår tonen an, når orkestret skal stemme.

Hvordan kan strygernes bevægelser med deres buer være ens?
Det kan de, fordi der i noderne er indsat ‘strøg’, som bestemmer, om buen skal gå den ene eller den anden vej, når de spiller de enkelte toner. Det er solospillernes/stemmeledernes opgave at lave strøgene til de enkelte værker, hvorefter arkivarerne fører de planlagte strøg ind i alle strygerstemmerne. Og det er ikke kun en visuel ting; lyden fra instrumentet er også ofte ret forskelligt, alt efter om man stryger den ene eller den anden vej.

Hvad er dirigentens funktion?

Publikum ser i virkeligheden kun en meget lille del af dirigentens store arbejde. Dirigentens fornemste job er at kende musikken i ALLE detaljer – alle stemmer, alle måder, de stemmer kan spilles på. Og så arbejder han/hun med orkestret hele ugen op til koncerten med fokus på at få musikken til at lyde lige præcist, som han/hun hører det i sit eget hoved. Der bliver arbejdet intenst og koncentreret med rytme, klang, intonation, overgange, fraseringer, måder at spille på osv. Til selve koncerten er det så, udover at angive tempo og taktarter til musikerne, dirigentens opgave at inspirere alle 72 musikere til at yde deres bedste og sammen med dem få alting til at gå op i en højere enhed og dermed få komponistens kunstneriske visioner til at udfolde sig i tid – lige foran os.

Gå til toppen

Obs!

Ok, det er forstået!