Spørgsmål om orkestret:
Hvad er et symfoniorkester?
Et symfoniorkester er et stort orkester, der består af fire forskellige grupper af instrumenter (strygere, træblæsere, messingblæsere og slagtøj + klaver og harpe), der tilsammen kan frembringe næsten alle lyde, man kan forestille sig. Orkestret spiller uforstærket (akustisk), men kan alligevel spille virkelig kraftigt, da der er mellem 70 og 100 instrumenter på scenen. Mange vil nok forbinde lyden af et symfoniorkester med filmmusik eller computerspil, da de ofte er fyldt med symfonisk klingende musik.
Hvad er en symfoni?
En symfoni er et musikstykke, der er skrevet for et symfoniorkester – som regel uden solister. Symfonien har lige siden opfindelsen i 1700-tallet været regnet som det sværeste for en komponist at skrive, bl.a. fordi der er så uendeligt mange muligheder med alle de mange instrumenter, men også fordi næsten alle de største komponister gennem tiderne har udmærket sig her. Det er ofte et langt værk med flere satser – som regel varende fra 20-90min.
Hvorfor spiller musikerne på scenen, inden koncerten starter?
Det gør de for at mærke, hvordan instrumentet har det lige dén dag på scenen og i rummet; mange af instrumenterne er meget følsomme over for fugt og temperatur, og derfor kan de opføre sig forskelligt i et prøverum ude bagved og så inde på scenen.
Hvorfor stemmer orkestret, inden koncerten starter?
Det gør de for at sikre, at alle spiller præcist de samme toner og ikke en lille smule i øst og vest; som nævnt ovenfor er instrumenterne meget følsomme og kan let gå ud af stemning, og derfor sikrer man lige, inden vi starter, at alle har samme ‘kammertone’, som er tonen A, og som i vores orkester skal svinge ved 442 Hertz. Det er næsten altid oboen, der slår tonen an, når orkestret skal stemme.
Hvordan kan strygernes bevægelser med deres buer være ens?
Det kan de, fordi der i noderne er indsat ‘strøg’, som bestemmer, om buen skal gå den ene eller den anden vej, når de spiller de enkelte toner. Det er solospillernes/stemmeledernes opgave at lave strøgene til de enkelte værker, hvorefter arkivarerne fører de planlagte strøg ind i alle strygerstemmerne. Og det er ikke kun en visuel ting; lyden fra instrumentet er også ofte ret forskelligt, alt efter om man stryger den ene eller den anden vej.
Hvad er dirigentens funktion?
Publikum ser i virkeligheden kun en meget lille del af dirigentens store arbejde. Dirigentens fornemste job er at kende musikken i ALLE detaljer – alle stemmer, alle måder, de stemmer kan spilles på. Og så arbejder han/hun med orkestret hele ugen op til koncerten med fokus på at få musikken til at lyde lige præcist, som han/hun hører det i sit eget hoved. Der bliver arbejdet intenst og koncentreret med rytme, klang, intonation, overgange, fraseringer, måder at spille på osv. Til selve koncerten er det så, udover at angive tempo og taktarter til musikerne, dirigentens opgave at inspirere alle 72 musikere til at yde deres bedste og sammen med dem få alting til at gå op i en højere enhed og dermed få komponistens kunstneriske visioner til at udfolde sig i tid – lige foran os.