J. Cras: Harpekvintet i A-dur
Medvirkende: Alexandra Guiraud, harpe; Ulrike Kipp Christensen, violin; Veronika Krauß Mojzešová, violin; Christian Bønnelykke, bratsch; Perrine Pacherie-Basseux, cello
A. Rubtsov: Fire bagateller for blæserkvartet
Medvirkende: Ragnhildur Josefsdóttir, fløjte; Pina Mohs, obo; René Højlund Rasmussen, klarinet; Xanthe Arthurs, fagot
L. Farranc: Blæsersekstet i c-mol, op. 40
Medvirkende: Rune Most, fløjte; Henrik Skotte, obo; René Højlund Rasmussen, klarinet; Niels Aamand Güntelberg, horn, Morten Østergaard, fagot; Jacob Lidåkra, klaver
J. Brahms: Klavertrio nr. 3 i c-mol, op. 101
Medvirkende: Esther Mielewczyk, violin; Mette Spang-Hanssen, cello; Ole Bartholin Kiilerich, klaver
Der er ikke superlativer nok i sproget til at beskrive Brahms’ klavertrioer! Dårlig musik af Brahms findes som bekendt slet ikke – alt, hvad der ikke levede op til hans ekstremt høje standarder, blev smidt i brændeovnen, inden nogen nåede at opdage det. Og de tre klavertrioer står som en absolut, kammermusikalsk milepæl i den romantiske æra. Den tredje og sidste i c-mol fra 1886 er et værk af intens, følelsesmæssig dybde og viser den erfarne, skæggede mesters både eksplosivt dramatiske og lyrisk sangbare geni.
Og så er der mulighed for at stifte bekendtskab med tre komponister, som spotlyset i langt mindre grad har belyst: Fra franske Jean Cras (nogenlunde samtidig med Ravel) får vi en harpekvintet, der på fineste vis demonstrerer, hvorfor franskmændene elsker harpen så højt. Hans landsmand, Louise Farrenc, var Paris’ eneste kvindelige klaverprofessor i det 19. århundrede – og hendes sekstet for klaver og blæsere regnes for et af hendes bedste værker. Til sidst skal vi møde den 44-årige, russiske oboist og komponist Andrej Rubtsov, som er ét af sit lands store kometer udi musik for træblæsere.
Kulturpartner: Café Palæet