NIELSENS 3.

– CARL NIELSEN KONKURRENCEN ÅBNINGSKONCERT

Dirigent: Anna-Maria Helsing
Solist: Liya Petrova – violin (vinder 2016)

J. Sibelius: Karelia Suite
J. Sibelius: Violinkoncert
Carl Nielsen: Symfoni nr. 3, Sinfonia Espansiva

Koncerten varer cirka
2 timer inkl. pause

09. jun 2026

Tid: 19:00
Sted: Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus
Pris: A: 345 kr. - B: 295 kr. - C: 245 kr. / Stud. og unge t/m 29 år: 115 kr.

Koncerter

09. jun 2026 19:00
Find billetter

I 2026 kan vi endnu engang slå dørene op til den internationale Carl Nielsen Konkurrence; konkurrencen, hvor vi både hylder vores store, fynske verdenskomponist og morgendagens talentfulde stjerner. Siden sin begyndelse har Carl Nielsen Konkurrencen sat Odense på det musikalske landkort, tiltrukket nogle af udlandets største navne som dommere og coaches, og en lang række af vinderne er blevet store kanoner på den internationale musikscene. Nu får du endnu engang mulighed for at se, hvad den klassiske musikverden har at byde på – og i 2026 er det fløjten, der er konkurrencens hovedperson. Konkurrencen byder på tre elimineringsrunder for de 24 håbefulde talenter, der har klaret sig igennem nåleøjet, inden vi kan afsløre den absolutte vinder af konkurrencen. Det hele bliver krydret med fællessangsarrangementer, talks om musik og Carl Nielsen og meget mere.

Fløjtekonkurrencen skydes i gang med en storslået åbningskoncert, hvor Liya Petrova vil sætte barren for det niveau, det kræver at nå til tops i den benhårde konkurrence.

Resten af programmet byder på stærke nordiske klange. Sibelius’ Karelia-suite åbner ballet med både vemod og ungdommelig, finsk energi, og Carl Nielsens elskede og vanvittigt velkomponerede 3. symfoni, Sinfonia Espansiva, afslutter koncerten; en symfoni, der rummer hele essensen af menneskeheden: en musikalsk skabelsesberetning med big bang, Adam og Eva og den store fællessangs-melodiske afslutning, der kan forene folket.

 

Kulturpartner: Cervo Gruppen

Gå til toppen

Obs!

Ok, det er forstået!