MAHLERS 4.

Dirigent: Pierre Bleuse
Solist: Johannes Moser, cello; Susanna Andersson, sopran

Anna Thorvaldsdottir: Before we fall – cellokoncert (Danmarkspremiere)
G. Mahler: Symfoni nr. 4

Koncerten varer cirka
1 timer og 50 min. inkl. pause

08. okt 2026

Tid: 19:00
Sted: Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus
Pris: A: 345 kr. - B: 295 kr. - C: 245 kr. / Stud. og unge t/m 29 år: 115 kr.

Koncerter

08. okt 2026 19:00
Find billetter

Islandske Anna Thorvaldsdottir er én af den klassiske musiks klarest funklende superstjerner just nu, og Odense Symfoniorkester har begået et scoop af de helt store ved sammen med BBC Proms, San Fransisco Symphony, Helsinki Filharmonikerne og Islands Symfoniorkester at bestille en monumental cellokoncert af den kompromisløse lydskaber. Værket blev uropført sidste år i USA og ved BBC Proms, og fra anmeldelsen derfra lyder det: “Thorvaldsdottirs nye cellokoncert, Before we fall, er et hit, både lydmæssigt og intellektuelt… Hendes lydverden, delikat og massiv på samme tid, er som ingen andens. Og Johannes Moser spiller hele vejen igennem med både nervepirrende pragt og voldsom intimitet.”

Den rå, islandske urkraft stilles over for Mahlers mest lyse og imødekommende – men måske også mest uhyggelige – symfoni. Som mange af Mahlers store symfonier handler den om rejsen fra det tumultariske jordiske liv til det simple, smukke og lyse efterliv i himlen, hvor al smerte er ophørt. Her med det urovækkende tvist, at der helt åbenlyst også er legende børn deroppe – som forhåbentligt har det bedre dér, end mange børn havde det i 1800-tallets industrialiserede storbyer. Den magiske 3. sats indeholder ét af musikhistoriens mest ikonisk orgiastiske højdepunkter, når vi, uden varsel, bliver katapulteret hinsides i et orkestralt drøn af en anden verden. Og sidstesatsens fine sang om den ubekymrede tilværelse i himlen er både uendelig smuk og lettere hårrejsende. Vi lover en aften med musikalske mavepustere og internationalt udsyn.

 

Koncerten er støttet af: Det Obelske Familiefond

Gå til toppen

Obs!

Ok, det er forstået!