KLASSISK & KOLDE ØL

Koncerten varer cirka
1 time

12. nov 2026

Tid: 19:00
Sted: Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus
Pris: 115 kr.

Koncerter

12. nov 2026 19:00
Find billetter

Glem de traditionelle rammer og faste pladser. Vores ungepanel inviterer dig til en ny måde at opleve klassisk musik på. Vi har ryddet stolene væk i koncertsalen, så du kan slappe helt af med en fadøl i hånden, mens symfoniorkestret spiller nogle af de mest ikoniske klassiske værker.

Vi får desuden besøg af en helt særlig gæst, valgt af vores ungepanel – hvem det er, afslører vi først senere. Vores gæst vil blæse dig bagover med sjove, overraskende og ”hemmelige” historier bag de store klassiske værker, så du får et forhold til musikken, som kun få har.

Koncerten er specielt til dig, der synes, at en koncert med klassisk musik lyder spændende, men hvor der er en lille stemme, der siger ”passer jeg nu også ind?”. Det gør du (UDEN TVIVL), og til denne koncert har vi skruet op for det budskab.

Oplev symfoniorkestrets kraft og magi i en afslappet og uformel atmosfære, hvor du kan lade dig rive med af den klassiske musiks greatest hits sammen med dine venner.

Lidt om Ungepanelet hos OS

Ungepanelet består af en gruppe engagerede og idérige unge, der arbejder for et fælles mål: at få flere unge til at opleve klassiske koncerter. Panelet fokuserer på at fjerne barrierer ved at gentænke både koncertoplevelsen og måden, vi kommunikerer med unge på.

Har du lyst til at være med i Ungepanelet, eller kender du en, der kunne være interesseret?

Skriv til os på symfoni@odense.dk.

 

Projektet er støttet af Augustinus Fonden

Gå til toppen

Obs!

Ok, det er forstået!