Kom med i den store musikalske centrifuge med denne mavepuster af en koncert. Aldrig har det været mere relevant at sætte spot på de russiske intellektuelles trang til at udtrykke sig på trods af skiftende undertrykkende regimer – et desværre tilbagevendende relevant tema. Sjostakovitj måtte vente til efter Stalins død med at få uropført sin vovede og emotionelt ladede 1. violinkoncert – med en solostemme, der er så krævende, at selveste David Oistrach måtte bede komponisten om bare 8 takters pause i starten af 3. sats for i det mindste at kunne tørre sveden af panden! Det er en vild koncert på alle parametre – ikke mindst er den 6 minutters lange solokadence enestående i repertoiret.
Tjajkovskijs 4. symfoni er inspireret af Beethovens 5. symfoni; den handler også om skæbnen. Og skæbnen var nådesløs ved Tjajkovskij, der var nødt til at gifte sig med en af sine tidligere elever for at dække over sin homoseksualitet. Det endte naturligvis med, at han måtte forlade hende igen efter blot nogle ugers ægteskab. På samme tid skrev han denne symfoni, der er vild, vovet og energisk, og som både er en rigtig publikums- og orkesterfavorit. Aftenen indledes med et værk af den fremadstormende franske komponist Camille Pepin, som er inspireret af den tibetansk buddhisme; et spirituelt værk om jord, vand, ild, luft og rum – pakket med transcendental energi og kærlighed til naturen.
Koncerten er dedikeret til vores tidligere chefdirigent Alexander Vedernikov.