KLASSISK MED SPJÆT
Den største musik for de mindste!
Dirigent: Magnus Plejdrup
Vært: Sigrid Smith Hogue
Koncerten varer cirka 45 min.
Den største musik for de mindste!
Dirigent: Magnus Plejdrup
Vært: Sigrid Smith Hogue
Koncerten varer cirka 45 min.
Tid: 12:00
Sted: Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus
Den største musik for de mindste! Kom helt tæt på det store symfoniorkester og få en enestående musikoplevelse for hele familien, når I løber omkring orkestret, danser, tager på drømmerejser og mærker musikkens magiske kræfter.
I koncerthusets snørklede gange ånder alt fred og ro, men når dørene til koncertsalen bliver åbnet, starter en musikalsk safari-tur, hvor børnene får lov at komme helt tæt på de mange, fantastiske instrumenter og lyde, som et stort symfoniorkester kan lave.
I er nødt til at have øjne og ører på stilke, for inden I ved af det, er orkestret blevet forvandlet til det rene dyrskue, og man må være hurtig på fødderne, hvis man vil løbe over savannen med elefanter, antiloper og giraffer i hælene.
‘Klassisk med spjæt’ giver store musikalsk oplevelse til de mindste. Det er en helt særlig koncert fyldt med forskellige indtryk, og I er både nødt til at løbe rundt og ligge ned, hvis I vil have det hele med.
Kulturpartner: Spar Nord
Obs! |
Ok, det er forstået! |