Koncertpakker
sæson 2027
Køb vores koncertpakker,
og få en masse koncerter til en god pris.
Salget af de faste pakker er overstået – kammerkoncerterne kan dog stadig købes i pakke.
Salget af de faste pakker er overstået – kammerkoncerterne kan dog stadig købes i pakke.
I vores to kammermusikpakker (Pro Musica og Matiné) ligger fokus på intensitet og fordybelse i de små koncertformater, hvor du kommer helt tæt på både musik og musikere. Programmerne i begge pakker er udvalgt af OS’ egne musikere, som har sammensat koncerterne med værker, de har et særligt forhold til. Du kan glæde dig til musik af både de store mestre som Mozart, Beethoven, Haydn og Schönberg, og de mere ubeskrevne blade som Arno Babadjanjan, Hilda Sehested, Guy Ropartz og Valborg Aulin.
PAKKEN INDEHOLDER
Mozart, Babadjanjan & Trompeterne på slap line – 2. februar 2027
Aulin, Korngold & Beethovens klarinettrio – 6. april 2027
Ropartz, Beethoven & Verklärte Nacht – 25. maj 2027
Mozarts klarinetkvintet – 31. august 2027
Mozart & ”A night at the opera” – 2. november 2027
Samlet pris for pakken: 880 kr.
Spar 220 i forhold til normalpris.
Sælges fra d. 29. sep kl.10.00
I vores to kammermusikpakker (Pro Musica og Matiné) ligger fokus på intensitet og fordybelse i de små koncertformater, hvor du kommer helt tæt på både musik og musikere. Programmerne i begge pakker er udvalgt af OS’ egne musikere, som har sammensat koncerterne med værker, de har et særligt forhold til. Du kan glæde dig til musik af både de store mestre som Mozart, Beethoven, Haydn og Schönberg, og de mere ubeskrevne blade som Arno Babadjanjan, Hilda Sehested, Guy Ropartz og Valborg Aulin.
PAKKEN INDEHOLDER
SØNDAGSMATINÉ – 28. februar 2027
SØNDAGSMATINÉ – 25. april 2027
SØNDAGSMATINÉ – 19. september 2027
SØNDAGSMATINÉ – 21. november 2027
Samlet pris for pakken: 250 kr.
Spar 70 kr. i forhold til normalpris.
Sælges fra d. 29. sep kl.10.00
I Klassisk I har vi pakket otte klassiske koncerter: store, symfoniske oplevelser fremført af vores fantastiske orkester under ledelse af betydelige, internationale dirigenter og med deltagelse af banebrydende solister året rundt. Her ligger fokus på de allerstørste komponister, symfonier og solokoncerter, så Klassisk I-pakken sikrer dig jævnlige møder med nogle af musikhistoriens største værker i hele 2027.
I 2027 markerer vi 200-året for måske den største af dem alle, nemlig Ludwig van Beethovens, død. Ikke mindst som symfoniker mærker vi til stadighed Beethovens grandiose vingesus over hele verden, og Klassisk I byder på tre af mesterens uforlignelige symfonier; nemlig den lyse og humoristiske 8. symfoni i februar; den store, gribende 7. symfoni i april; og så den ikoniske 5. symfoni, Skæbnesymfonien, i september.
Og hvis man bare gerne vil fylde HELE året op med legendariske symfonier, så indeholder Klassisk I også Tjajkovskijs hjerteknusende 6. symfoni i marts, vor hjemøs stolte søn Carl Nielsens sprudlende 2. symfoni, De fire temperamenter, estisk/svenske Eduard Tubins gådefulde 9. symfoni i juni og Gustav Mahlers gigantiske symfoni nr. 2, Opstandelsessymfonien, i september. Til de eventyrlystne ører byder vi på dansk/hollandske Leopold van der Pals’ symfoni nr. 2 allerede i januar.
Store solokoncerter skal det heller ikke skorte på i en pakke, der bryster sig af de største, symfoniske oplevelser. Året lægger stærkt ud med Tjajkovskijs violinkoncert i januar, med det unge, danske stortalent Michael Germer som solist. Vi skal høre noget så sjældent som en guitarkoncert, skrevet af svenske Malin Bång, i februar, og Dvořáks bøhmisk poetiske violinkoncert i marts. I april får vi fornemt besøg af Andreas Brantelid som solist i Rune Glerups cellokoncert, der er skrevet specifikt til ham. Og i efteråret kan vi glæde os til Edward Elgars eftertænksomme og hjertegribende cellokoncert med OS’ egen 1. solocellist Jonathan Slaatto som solist.
Appetit på mere? Så glæd dig også til Carl Nielsens Helios-ouverture, Carl Nielsen-sange med orkesterakkompagnement, Stravinskijs kammerkoncert Dumbarton Oaks – og et helt særligt besøg af Det Kgl. Teaters Operakor, der vil tage os med på en festlig og dramatisk highlight-tur i operaen!
TJAJKOVSKIJS VIOLINKONCERT – 21. januar
BEETHOVEN IN MEMORIAM – 11. februar
NIELSEN, DVORÁK & TJAJKOVSKIJS 6. – 4. marts
STRAVINSKIJ & BEETHOVENS 7. – 15. april
NIELSENS 2. – 4. juni
ELGARS CELLOKONCERT & BEETHOVENS 5. – 16. september
BLEUSE & MAHLERS 2. – 30. september
OPERAGALLA – DET KGL. OPERAKOR & ODENSE SYMFONIORKESTER – 17. november
Samlet pris for pakken: 2500 kr.
Spar 460 kr. i forhold til normalpris.
Sælges fra d. 29. sep kl.10.00 til d. 30. sep 2026
Klassisk II rummer hele ni koncerter, hvor du kan kombinere de store, kanoniske symfonioplevelser med ture rundt i musikhistoriens rige pallette af genrer, epoker og værktyper. Heller ikke her skal vi snydes for skelsættende symfonier: Klassisk II rummer f.eks. vores store Schubert-aften med både den 5. og den ufuldendte 8. symfoni i marts. I juni spiller vi som en del af vores Mahler-cyklus sammen med Copenhagen Phil den monumentale 5. symfoni med den berømte Adagietto. Til oktober kan du se frem til Brahms’ efterårsstemte 4. symfoni. Og i november runder vi det klassisk-symfoniske år af med Dvořáks udødelige verdenshit: Symfoni nr. 9, ”Fra den nye verden”.
Efter påske rejser vi tilbage til barokken, når vi skal høre ’folksy’ barokmusik i tre smukke, fynske kirker. Og måneden efter forener OS kirkemusikkens ånd med operaens dramatiske kraft, når vi blænder op for Verdis monumentale Requiem – et af musikhistoriens mest storslåede værker med en eksplosiv kraft, som om dommedag er oprunden og marcherer frem med ubønhørlige skridt, mens jorden åbner sig under os i koncertsalen.
I november skal vi møde lidt af en sensation i form af den purunge, litauisk/finske dirigentkomet Arijus Šereckis i front for to af sine landsmænds storværker: Sibelius’ 1. symfoni og litauiske Mikalojus K. Čiurlionis’ symfoniske digt I Skoven. Fra andre markante komponister skal vi desuden høre Prokofievs 1. symfoni, Den klassiske, og Brittens Simple Symphony for strygere i februar, Strauss’ Metamorphosen i juni, Ravels La Valse, Bartóks Den forunderlige mandarin-suite og Strauss’ De syv slørs dans fra Salome i september, Schuberts Rosamunde-ouverture i oktober og Griegs Peer Gynt-suite nr. 1 i november.
Af solokoncerter byder Klassisk II på Sjostakovitjs cellokoncert nr. 2 til vores store ’Rostropovitj in memoriam’-koncert i februar, Mozarts fløjtekoncert nr. 2 med 2026’s Carl Nielsen Fløjtekonkurrence-vinder Federico Altare som solist i november, islandske Steingrímur Rohloffs kun et par år gamle hornkoncert i september, Schumanns ikoniske klaverkoncert i oktober, og en uropførelse af Kai Stensgaards spritnye tubakoncert i marts.
SJOSTAKOVITJ & PROKOFIEV – 4. februar
SCHUBERT+ – 11.marts
DEN DANSENDE BAROK – 10. april
VERDIS REQUIEM – 13. maj
BLEUSE & MAHLERS 5. – 18. juni
OLLIKAINEN & LA VALSE – 9. september
SCHUBERT, SCHUMANN & BRAHMS’ 4. – 14. oktober
BALTISK EFTERMIDDAG – 13. november
MOZART, PEER GYNT & DVOŘÁKS 9. – 25. november
Samlet pris for pakken: 2500 kr.
Spar 540 kr. i forhold til normalpris.
Sælges fra d. 29. sep kl.10.00 til d. 30. sep 2026
Der er igen i år lagt op til store oplevelser i Populærpakken, hvor kendte gæster, underholdende koncerter og musik i topklasse går hånd i hånd. Her er der garanti for god musik, højt humør og musikalske øjeblikke, der bliver hængende længe efter sidste tone.
Som traditionen byder, indleder vi 2027 med et brag af en nytårsfest! Og som en ekstra nytårsgave har vi i år fundet de ekstraordinært feststemte og musikalske nytårsraketter frem, når vi byder velkommen til ingen ringere end operavennerne Frederik Cilius, Rasmus Bruun og Allan Gravgaard Madsen som værter. Sammen med sopranen Julie Meera Lindberg vil de tage kærligt livtag med wienerrepertoiret og skyde det nye år i gang med fuld skrue på den musikalske humor og nytårsstemning.
I februar holder vi pigeaften i koncerthuset og hylder tv-succesen Bridgerton med en koncert, hvor empirekjoler, smykker og vifter er mere end velkomne. Senere på foråret kan du komme til revykoncert på Engen med et program spækket med de gode, gamle revysange sunget af Kim Hammelsvang og Andrea Pellegrini. Og til efteråret slår vi os løs og fejrer Dansk Melodi Grand Prix’ 70-års fødselsdag med en sprudlende koncert med grand prix-klassikere i symfonisk indpakning, inden vi runder året af med et hjertevarmt juleshow.
Nytårskoncert – Nytår med Frederik, Rasmus & Allan – 9. januar 2027
BRIDGERTON AND BEYOND – 25. februar 2027
REVYMUSIK PÅ ENGEN – 30. maj 2027
DANSK MELODI GRAND PRIX – 70 ÅR – 23. september 2027
Odense Symfoniorkesters Juleshow – 2. december 2027
OBS! Har du allerede billetter til en af vores nytårskoncerter og nu gerne vil købe Populærpakken, kan du i stedet lave din egen mixpakke med de resterende koncerter i Populærpakken – og så kan du endda også lægge flere koncerter i kurven, hvis der er andre koncerter, der frister.
Samlet pris for pakken: 1700 kr.
Spar 425 kr. i forhold til normalpris.
Sælges fra d. 29. sep kl.10.00 til d. 30. sep 2026
Obs! |
Ok, det er forstået! |