FÊTE GALANTE

Den Jyske Opera og Copenhagen Phil
Opera i 3 akter

Varighed ca. 2 timer og 30. min. inkl. pause
Sprog Synges på dansk med danske overtekster

Musik af Poul Schierbeck

Dirigent: Christian Øland

17. mar 2025

Tid: 19:30
Sted: Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus
Pris: FRA 187 KR. TIL 425 KR.

Koncerter

17. mar 2025 19:30
Find billetter

FARLIGE FORBINDELSER
’Fête galante’ betyder kærlighedsfest og betegner de malerier, der viser festerne og udskejelserne hos den franske adel i 1700-tallet. I den folkekære danske komponist Poul Schierbecks Fête galante kommer en sådan kærlighedsfest ud af kontrol, da Grev René fører den unge Suzon bag lyset, og det får store konsekvenser. Poul Schierbeck har skrevet melodierne til nogle af de mest populære danske sange, heriblandt ”I Danmark er jeg født”, ”Hør den lille stær” og ”Det er i dag et vejr”. Hovedværket Fête galante er hans eneste opera.

Den unge Grev René gifter sig med den unge pige, Suzon. Hun aner ikke, at ægteskabet er ugyldigt og underskrevet af en beruset lakaj. Teaterdirektøren Scaramouche opdager bedraget og vil udnytte situationen. Han får en notar til at underskrive ægteskabskontrakten og tilbyder den til Suzon – han vil senere afkræve betaling. René tilstår, at vielsen var ugyldig, men at han faktisk elsker Suzon. Suzon tror blot, han vil teste hende, for hun har jo lige set det gyldige dokument. Da Markis d’Argenville, en af Renés venner, forgriber sig på Suzon, udfordrer René ham til duel. René forlanger tavshed af sine venner om bedraget, men Suzon har hørt det hele. Kongen ankommer, afblæser duellen og forlanger at se bruden, som han har førsteret til på bryllupsnatten. René værger sig, og Scaramouches hustru udgives for at være Suzon. Kongen bliver straks meget betaget af hende – til stor fortrydelse for Scaramouche. Suzon afslører, at hun ved alt om Renés bedrag og river ægteskabskontrakten i stykker. Det lykkes dog René at få hende overbevist om sine reelle hensigter, og de forsones.

I samarbejde med Den Jyske Opera og Odense Teater

Læs mere her: jyske-opera.dk

Gå til toppen

Obs!

Ok, det er forstået!