To af de allermest romantiske kunstnersjæle står på programmet, når den unge danske klaverkomet Gustav Piekut igen gæster Odense Symfoniorkester. Denne gang skal vi høre hans fnuglette fingre i Chopins romantiske hovedværk, den uendeligt klangskønne 2. klaverkoncert på en aften, der også byder på Schumanns modige 4. symfoni, som på mange måder satte nye standarder for symfonien som kunstart, samt en kraftfuld ouverture af den uretmæssigt glemte polske komponist Grażyna Bacewicz.
Mange komponister har skrevet for klaveret, men Frédéric Chopin skrev for pianister. Han formåede som ingen, hverken før eller siden, at afdække alle klaverets udtryksmuligheder, og her i sin 2. klaverkoncert anslår han romantikkens dybeste grundstreng, når han inviterer symfoniorkestret med indenfor i sin forunderligt melankolske verden, der dog her har lysere anstrøg end ofte og ender i en forrygende dansant finale.
Schumanns 4. symfoni kom til verden i det kunstneriske festfyrværkeri, der fulgte, da han efter 5 års kurmageri endelig fik sin Clara. I symfonien, som han genkomponerede meget senere i livet, sætter han retningen for den romantiske orkestermusik med en ekstremt velturneret symfoni, der forløber som én lang strøm af musik, der flyder let og ubesværet, og som med Clara Schumanns ord er et værk, der ”dukker op fra hans allerdybeste sjæl”. Vi lægger fra land med Bacewicz’ muskuløse ouverture, skrevet i Warszawas ghetto i 1943 – et velturneret koncentrat af symfonisk energi fra den polske komponist og violinvirtuos, der nu endelig fejrer triumf i verdens koncertsale.