Carl Nielsens 2. symfoni ”De fire temperamenter” er en storslået undersøgelse af det menneskelige sind. For selvom titlen lægger op til en forsimplet inddeling af den menneskelige psyke, er Nielsens værk netop en tredimensionel afsøgning af selve det at være menneske, alle vores modsætninger og indre kampe udstillet i forrygende musikalsk form. Til at guide os gennem de mange følelser har vi de unge dirigentstuderende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og koncerten byder desuden på en solist fra Syddansk Musikkonservatorium i Darius Milhauds ”Suite Anglaise”.
I samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium.