BRAHMS’ 2. SYMFONI
Dirigent: Leon Reimer
Solist: Adam Koch, violin
Bent Sørensen: Enchantress (5 intermezzi for orchestra)
R.V. Williams: The Lark Ascending
J. Brahms: Symfoni nr. 2
Koncerten varer cirka
1 time og 40 min. inkl. pause
Dirigent: Leon Reimer
Solist: Adam Koch, violin
Bent Sørensen: Enchantress (5 intermezzi for orchestra)
R.V. Williams: The Lark Ascending
J. Brahms: Symfoni nr. 2
Koncerten varer cirka
1 time og 40 min. inkl. pause
Tid: 19:00
Sted: Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus
Pris: 125 kr. / Stud. og unge t/m 29 år: 115 kr.
Længsel, forvandling og naturens poesi – fra det skrøbelige til det storslåede. Det er blot lidt af, hvad der er på spil til denne koncert.
Bent Sørensens Enchantress er et værk fuld af klanglig magi og forførelse, hvor musikken sniger sig som et svævende ekko; drømmende og uforklarligt.
Vaughan Williams løfter os med sine smukke melodier op til skyerne i værket The Lark Ascending – en lyrisk og længselsfuld hyldest til naturen, hvor violinen får lov til at tegne billedet af lærkens frie flugt over himlen.
Vi slutter med Brahms’ Symfoni nr. 2. Et værk han skrev ved det naturskønne Wörthersee i Østrig, og værket kaldes ikke uden grund for Brahms’ pastorale symfoni. Musikken er underskøn og lyrisk; fyldt med varme hornklange, sangbare melodier, men også et snert af melankoli bag de skønne motiver.
Koncerten er en eksamenskoncert for den unge, tyske (skotskuddannede) dirigentstuderende Leon Reimer, som med denne koncert afslutter sin uddannelse fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
I samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Du er allerede uddannet ved Royal Conservatoire of Scotland og University of Glasgow, og færdiggør nu din uddannelse ved DKDM. Hvordan har uddannelsen i Danmark adskilt sig fra uddannelsen i Skotland?
Min uddannelse i Danmark har adskilt sig på mange måder fra min tidligere uddannelse i Skotland. Den tydeligste forskel har været tilgangen til det, vi kalder ”podietid” som dirigenter. At gå i solistklassen i orkesterledelse på DKDM betyder, at man få et generøst antal muligheder for at stå foran og dermed erfaring med at lede et professionelt orkester. Det er næsten umuligt at lære sit håndværk som dirigent uden sådanne førstehåndserfaringer, og det har været et privilegium at få al denne erfaring.
Har du haft mentorer eller undervisere under din solistuddannelse, som i særlig grad har haft indvirken på din dirigentstil?
Jeg har nydt muligheden for at arbejde med flere undervisere under min solistuddannelse, men de to lærere, som helt sikkert har præget mig mest i disse tre år, har været Giordano Bellincampi og Michael Schønwandt. Deres undervisning har været inspirerende og lærerig på alle mulige måder, og vi har haft mange detaljerede samtaler om alt fra prøveteknik til orkesterpsykologi, fra musikkens realisering og fortolkning til den klassiske musiks rolle i fremtiden og om ledelse både på og udenfor podiet. Både som dirigent og som menneske føler jeg mig bedre forberedt på fremtidens opgaver, og det er en følelse, der afføder tryghed og tillid.
Du har dirigeret nogle af de største orkestre både her til lands og i Skotland og fremstår allerede ret helstøbt som dirigent. Hvad kommer det til at betyde for din karriere at færdiggøre din solistuddannelse som orkesterdirigent?
Først og fremmest betyder det, at jeg har fået mere indblik i, hvad orkesterledelse handler om, og at jeg har fået mere erfaring og derfor føler mig mere sikker ifht. at lede et professionelt orkester. Solistuddannelsen har givet mig et godt fundament, hvorfra jeg nu kan begynde at bygge min karriere op, og det er jeg meget taknemlig for.
Koncerten her bliver din debut med Odense Symfoniorkester. Hvad er det første, man gør, når man som ung dirigent møder et nyt orkester?
En af de mest spændende ting ved at være dirigent er måden, man kan kommunikere sine ideer og sin vision for musikken med sine hænder, sin krop og sit ansigt. Jeg lægger derfor meget vægt på at kommunikere så meget som muligt, mens vi spiller, og begynder derfor altid med få ord og meget mere fokus på selve musikken.
Hvem har valgt de tre værker, der spilles til koncerten den 13. maj – har du selv, eller er de ’bundne opgaver’ fra konservatoriets hånd?
Både og. Da koncerten ikke blot repræsenterer min professionelle debut, men også min afsluttende eksamen, er der visse retningslinjer, som skulle overholdes, da vi valgte programmet. Når det er sagt, så havde jeg faktisk ret meget frihed til selv at bestemme, hvilke tre værker der skulle spilles. Giordano Bellincampi og jeg gennemgik mine idéer sammen, og i dialog med Odense Symfoniorkester blev vi enige om dette spændende program.
Hvad er dit forhold til de tre værker?
Jeg er meget spændt på koncertens program. Jeg er opvokset i Hamborg, og derfor står Johannes Brahms mit hjerte meget tæt. Hans 2. symfoni er en af mine yndlingssymfonier, og jeg glæder mig rigtig meget til at opføre denne smukke musik med jer i Odense.
Bent Sørensens Enchantress er en komposition, jeg først opdagede, da jeg assisterede Thomas Dausgaard med den i København. Bent Sørensen væver skotsk folkemusik ind i værket på virkelig smuk vis, og da jeg har boet i Skotland i mange år, er det en ekstra grund til, at jeg øjeblikkeligt forelskede mig i denne smukke musik.
Vaughan Williams er en komponist, som jeg holder virkelig meget af. Gennem min tid i Storbritannien har jeg haft fornøjelsen at lære hans musik at kende på hans hjemmebane, og jeg har brugt min tid i Danmark til at programsætte meget af hans dejlige musik i mine koncerter. Jeg er glad for, at jeg kan fortsætte det initiativ med at opføre The Lark Ascending, som med god grund er ét af hans mest spillede værker.
Hvad synes du, at publikum især skal glæde sig til ved denne koncert?
Jeg synes, der er flere ting, der binder aftenens program sammen på en smuk måde. Ikke alene har alle tre værker en vis ”pastoral” karakter, men man kan også mærke folkemusikkens indflydelse i hver komposition.
Men det, jeg synes gør dette program endnu mere specielt, er, at alle tre værker understreger, at mørke elementer er nødvendige for at løfte de lyse op. Man kan tydeligt høre dette i den smukke, men sørgmodige andensats af Brahms’ symfoni, som slutter dystert, kun for at blive efterfulgt af let Ländler-musik i tredjesatsen.
Ligeledes overskygges de lette folkeelementer i Enchantress af foruroligende, mørke elementer, og Vaughan Williams’ The Lark Ascending er efter min mening præget af nostalgi efter en enklere tid, truet som den var af begyndelsen af Første Verdenskrig, der tydeligt kan høres allerede i de særlige akkorder i de første to takter.
Du er tyskfødt, men uddannet i Skotland og Danmark. Hvordan kom det i stand? Er et liv som ’verdensborger’ med stor rejseaktivitet som dirigent noget, du håber på og glæder dig til – eller er det et nødvendigt onde?
Jeg voksede op i Hamborg og flyttede til Skotland for at tage min bachelor og kandidatgrad, både fordi jeg ville udvide min horisont ved at opleve en ny kultur, og fordi den uddannelse, jeg blev tilbudt der, passede til mine behov på det tidspunkt. Jeg boede i Skotland i flere år og lærte min kone at kende dér, men efter vores uddannelser var færdige, fik vi lyst til at udvide vores horisonter igen, og fordi jeg har en del dansk familie, og vi godt kunne lide at være i Danmark, tog vi beslutningen om at flytte hertil i 2022.
Jeg vil tilføje, at det er heldigt, at min debut kommer til at være i Odense, da jeg har et meget særligt forhold til både Odense og Fyn. Min danske bedstemor havde i mange år et hus i en skov på Sydfyn, og dér tilbragte jeg mange sommermåneder med at spille på hendes klaver og nyde skønheden og roen i det fynske landskab. Derfor betyder det personligt meget at lave denne særlige koncert med Odense Symfoniorkester, og jeg glæder mig utrolig meget til det.
Hvad laver du, når du ikke dirigerer?
Når jeg ikke dirigerer, bruger jeg tid sammen med min dejlige familie. Jeg elsker at gå lange ture med min kone og er ligeså tilbøjelig til at blive fordybet i en god tv-serie, som jeg er til at læse en god bog, og jeg er tit ude og løbe en tur.
Obs! |
Ok, det er forstået! |