Ovenpå en fuldstændig forrygende og udsolgt koncert i september 2022 er vi klar til endnu en gang at slå Odense Symfoniorkester og Odense Jazz Orchestra sammen til ét stort megaorketer! Sidst gik turen til USA; denne gang skal vi på musikalsk sightseeing i Skandinavien. Griegs musik til skuespillet Peer Gynt byder bl.a. på Morgenstemning og I Dovregubbens Hall, som hører til blandt de mest berømte stykker klassisk musik overhovedet, og denne aften får man både mulighed for at høre dem i den klassiske version og i en lækker jazzet udgave arrangeret af Duke Ellington.
Derudover kan publikum få et glædeligt genhør med John Kristensen fantastisk, drømmende koncert for bigband og symfoniorkester, som blev uropført ved vores sidste koncert, og så er der også en helt ny klaverkoncert at glæde sig til med den svenske jazzpianist Lars Jansson som komponist og solist.
Online programnote