BRIDGERTON AND BEYOND
Dirigent: Karen Ní Bhroin
Tid: 19:00
Sted: Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus
Pris: (I salg fra 1. okt) A: 425 - B: 375 - C: 325 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: - 50%
Tid: 19:00
Sted: Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus
Pris: (I salg fra 1. okt) A: 425 - B: 375 - C: 325 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: - 50%
Regency-æraen vil springe ud af nodestativerne, når OS inviterer til Bridgerton-koncert med musik fra den legendariske Netflix-serie. Her kan du og veninderne – eller måske mor og døtre? – nyde en hel aften med roséfest i foyeren og en musikalsk stemning af fordækte intriger, forførende bejlere, anonyme sladderskribenter, drabelige dueller, overdådige bryllupper, skæbnesvangre romancer og skandaløse baller.
Vi lader de britiske vinde blæse i et musikalsk program, der både omfatter originalmusik fra Bridgerton, periodemusik fra tiden, hvor serien foregår, og uforglemmelige temaer fra andre engelske film og tv-serier som Downton Abbey, Stolthed og fordom, Emma og Sherlock Holmes.
Skulle du fristes til at iføre dig empirekjole, smykker, vifte, diademer eller silkehandsker (eller pingvinjakke og halsklud) i koncerthuset, er det helt i orden med os – men du kan også bare komme, som du er.
Odense Symfoniorkester takker Southbank Centre og BBC for generøs hjælp i udviklingen af koncerten.
Obs! |
Ok, det er forstået! |