REVYMUSIK PÅ ENGEN

– DEN SIDSTE TURIST I EUROPA

Dirigent: Jakob Faurholt
Solister: Andrea Pellegrini; Kim Hammelsvang; Mathilde Passer

Koncerten varer cirka
2 timer inkl. pause

30. maj 2027

Tid: 15:00
Sted: Odense Sommerrevy - Engen - Fruens Bøge
Pris: 365 kr. / Stud. og unge t/m 29 år: 115 kr.

Koncerter

30. maj 2027 15:00
Find billetter

Endnu en gang byder vi velkommen i Odense Sommerrevys festlige telt til en stemningsfuld sommerkoncert i revymusikkens alsidige tegn. Odense Symfoniorkester glæder sig til at opføre en række udødelige evergreens og tankevækkende perler fra revyens ’musikalske radioavis’, hvor der er smilegaranti og højt humør – men også kloge pointer fra revyteksternes skatkiste og et kig ind i den samfundssatire, som er en del af revyens raison d’etre. Her viser revyen, hvordan musikken, humoren og latteren kan være netop det, der gør besættelse, politiske realiteter eller samfundets skyggesider overkommelige.

På scenen skal vi opleve de fabelagtige, revyrutinerede solister Kim Hammelsvang, Andrea Pellegrini og Mathilde Passer. Glæd dig til klassikere som ”Den sidste turist i Europa”, ”Man binder os på mund og hånd”, ”Den lille lysegrønne sang” og ”Fandens oldemor”, bedre kendt som ”Cigaretter, whisky og nøgne pi’r” – så sørger vi for en hel eftermiddag med gode grin, stor musik og samfundsspiddende og satiriske sangperler.

Koncerten spilles i samarbejde med Odense Sommerrevy.

 


Højtbelagt smørrebrød

(tilkøbet administreres af og serveres af Odense Sommerrevy)

Gør oplevelsen ekstra hyggelig og nyd en lækker frokost inden Revymusik på Engen.

Vores højtbelagte smørrebrød serveres fra kl. 13.00, så der er god tid til at nyde maden i vores hyggelige og stemningsfulde picnictelt ved borde og bænke, inden musikken begynder kl. 15.00.

Vælg frit blandt 8 lækre varianter – du bestemmer selv både hvilke og hvor mange stykker, du ønsker:

  • Dyrlægens natmad, leverpostej, saltkød, sky og rå løg
  • Kamsteg med hjemmesyltet rødkål, surt og appelsin
  • Æg og rejer med mayonnaise karse og citron
  • Oksebryst med peberrodssalat, tomat og karse
  • Røget laks på franskbrød, rogn, dild og tomat
  • Kartoffel med mayonnaise, radiser og purløg (vegansk)
  • Humus med falafel og syltet rød spidskål (vegansk)
  • Tomat med avocado skiver og rødløg (vegansk)

 Pris: 70 kr. pr. stk. (Prisen er eksklusiv billet til arrangementet).

Kontakt Odense Sommerrevy for bestilling af smørrebrød her:

event@odensesommerrevy.dk

Gå til toppen

Obs!

Ok, det er forstået!