Vi fortsætter sammen med kollegaerne i Copenhagen Phil vores Mahler-cyklus og er nu nået til den gigantiske ”Opstandelsessymfoni”. Mahler gjorde sig bedst i det helt store format, og den 2. symfoni er endnu et kæmpeværk, der spiller op mod halvanden time og er orkestreret for ikke bare ét stort orkester, men også et mindre orkester ’offstage’, et orgel, en sopran, en mezzosopran og et blandet kor.
I symfonien støder vi for første gang på Mahlers livslange optagethed af skønheden i efterlivet. Musikken bevæger sig fra det stille og indadvendte til det overvældende og næsten kosmiske, inden de samlede, orkestrale kræfter og det store kor til sidst åbner sig mod et lys, der på én gang føles uventet og uundgåeligt.