Pakke med 8 koncerter

Samlet pris for pakken: 2500 kr.
Spar 460 kr. i forhold til normalpris.

Sælges fra d. 29. sep kl.10.00 til d. 30. sep 2026

Pris: Samlet pris for pakken: 2500 kr. (sælges 29. - 30. sep)

Koncerter

Find billetter

KLASSISK I

… hvor OS markerer 200-året for Ludwig van Beethovens død

I Klassisk I har vi pakket otte klassiske koncerter: store, symfoniske oplevelser fremført af vores fantastiske orkester under ledelse af betydelige, internationale dirigenter og med deltagelse af banebrydende solister året rundt. Her ligger fokus på de allerstørste komponister, symfonier og solokoncerter, så Klassisk I-pakken sikrer dig jævnlige møder med nogle af musikhistoriens største værker i hele 2027.

I 2027 markerer vi 200-året for måske den største af dem alle, nemlig Ludwig van Beethovens, død. Ikke mindst som symfoniker mærker vi til stadighed Beethovens grandiose vingesus over hele verden, og Klassisk I byder på tre af mesterens uforlignelige symfonier; nemlig den lyse og humoristiske 8. symfoni i februar; den store, gribende 7. symfoni i april; og så den ikoniske 5. symfoni, Skæbnesymfonien, i september.

Og hvis man bare gerne vil fylde HELE året op med legendariske symfonier, så indeholder Klassisk I også Tjajkovskijs hjerteknusende 6. symfoni i marts, vor hjemøs stolte søn Carl Nielsens sprudlende 2. symfoni, De fire temperamenter, estisk/svenske Eduard Tubins gådefulde 9. symfoni i juni og Gustav Mahlers gigantiske symfoni nr. 2, Opstandelsessymfonien, i september. Til de eventyrlystne ører byder vi på dansk/hollandske Leopold van der Pals’ symfoni nr. 2 allerede i januar.
Store solokoncerter skal det heller ikke skorte på i en pakke, der bryster sig af de største, symfoniske oplevelser. Året lægger stærkt ud med Tjajkovskijs violinkoncert i januar, med det unge, danske stortalent Michael Germer som solist. Vi skal høre noget så sjældent som en guitarkoncert, skrevet af svenske Malin Bång, i februar, og Dvořáks bøhmisk poetiske violinkoncert i marts. I april får vi fornemt besøg af Andreas Brantelid som solist i Rune Glerups cellokoncert, der er skrevet specifikt til ham. Og i efteråret kan vi glæde os til Edward Elgars eftertænksomme og hjertegribende cellokoncert med OS’ egen 1. solocellist Jonathan Slaatto som solist.

Appetit på mere? Så glæd dig også til Carl Nielsens Helios-ouverture, Carl Nielsen-sange med orkesterakkompagnement, Stravinskijs kammerkoncert Dumbarton Oaks – og et helt særligt besøg af Det Kgl. Teaters Operakor, der vil tage os med på en festlig og dramatisk highlight-tur i operaen!

TJAJKOVSKIJS VIOLINKONCERT – 21. januar
BEETHOVEN IN MEMORIAM – 11. februar
NIELSEN, DVOŘÁK & TJAJKOVSKIJS 6. – 4. marts
STRAVINSKIJ & BEETHOVENS 7. – 15. april
NIELSENS 2. – 4. juni
ELGARS CELLOKONCERT & BEETHOVENS 5. – 16. september
BLEUSE & MAHLERS 2. – 30. september
OPERAGALLA – DET KGL. OPERAKOR & ODENSE SYMFONIORKESTER – 17. november

Gå til toppen

Obs!

Ok, det er forstået!