BLEUSE & MAHLERS 5.

– MED OS OG COPENHAGEN PHIL

Dirigent: Pierre Bleuse

R. Strauss: Metamorphosen
G. Mahler: Symfoni nr. 5

Koncerten varer ca. 2 t. og 10 min. inkl. pause

 

18. jun 2027

Tid: 19:00
Sted: Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus
Pris: (I salg fra 1. okt) A: 365 - B: 315 - C: 265 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Koncerter

18. jun 2027 19:00
Find billetter

Glæd dig til det frydefulde sus af forventning, der uvægerligt vil gribe dig, når solotrompeten sætter ind med den fanfare, der skyder Mahlers gigantiske 5. symfoni i gang! I det enorme værk, der er skrevet i en usædvanligt lykkelig periode af komponistens liv i 1901-02, indgår bl.a. Mahlers mest berømte komposition; nemlig fjerdesatsens hjerteknusende smukke og næsten ubærligt elegiske Adagietto for strygere og soloharpe. Denne sats siges at være Mahlers kærlighedssang til hustruen Alma, som han havde mødt, mens han arbejdede på symfonien. Og bl.a. takket være musikkens prominente opdukken i filmklassikeren Døden i Venedig er Mahlers femte gået over i historien som ét af den forpinte senromantikers største mesterværker.

I tilgift skal vi høre Richard Strauss’ tragiske strygerværk Metamorphosen, skrevet i løbet af 2. verdenskrigs sidste og sorteste måneder. Et værk, der til fulde demonstrerer, hvordan musik kan skildre, men også lindre, selv den mest fortvivlende sorg.

Koncerten spilles i samarbejde med Copenhagen Phil og bliver et hjerteligt bon retour til vores æresgæstedirigent Pierre Bleuse.

Gå til toppen

Obs!

Ok, det er forstået!