Nicolò Foron

Associate Principal Conductor

Odense Symfoniorkester byder maestro Nicolò Foron velkommen som ny Associate Principal Conductor

Odense Symfoniorkester er glade og stolte over at kunne offentliggøre udnævnelsen af den talentfulde tysk-italienske dirigent Nicolò Umberto Foron som orkestrets nye Associate Principal Conductor. Denne prestigefyldte, toårige ansættelse, der strækker sig over sæsonerne 2028 og 2029, markerer begyndelsen på et spændende, nyt kunstnerisk kapitel for orkestret og bringer en af den klassiske musikverdens mest feterede, unge stjerner direkte til hjertet af Danmark.

Nicolò Foron er født i Genova i Italien i 1998 og har hurtigt etableret sig som en af sin generations mest spændende dirigenter. Hans ekstraordinære talent er blevet anerkendt med nogle af branchens fornemste hædersbevisninger, heriblandt førsteprisen ved den prestigefyldte Donatella Flick London Symphony Orchestra Conducting Competition i 2023, som førte til hans ansættelse som assisterende dirigent ved London Symphony Orchestra under Sir Antonio Pappano. Derudover modtog Foron i 2021 førsteprisen ved den internationale dirigentkonkurrence Jeunesses Musicales i Bukarest og blev udnævnt til Classic FM Rising Star, ligesom han er optaget på deres eftertragtede liste over “30 Under 30”-kunstnere.

Forons startede i en ung alder som pianist og komponist og påbegyndte sine dirigentstudier hos legendariske Jorma Panula i en alder af blot ti år. Som 16-årig fangede hans åbenlyse talent Bernard Haitinks opmærksomhed, hvilket førte til en invitation til at deltage i Haitinks masterclasses ved Lucerne Festival.

Foron har videregående uddannelser fra Conservatorium van Amsterdam og Royal College of Music samt et Advanced Diploma in Performance fra Royal Academy of Music i London. Han har desuden arbejdet med ikoniske mentorer som Peter Eötvös og Riccardo Muti. Som gæstedirigent har han samarbejdet med mange af verdens førende orkestre – herunder Staatskapelle Dresden, Rotterdam Philharmonic Orchestra, London Symphony Orchestra, SWR Symphonieorchester, Filarmonica della Scala og Royal Philharmonic Orchestra – i nogle af verdens største koncertsale. Fra 2021 til 2024 fungerede Nicolò Foron som Principal Assistant Conductor for Ensemble Intercontemporain, hvor hans opgaver blandt andet omfattede at assistere chefdirigent Pierre Bleuse

Pierre Bleuse

Chefdirigent

Odense Symfoniorkesters internationalt efterspurgte, franske chefdirigent, Pierre Bleuse, er uddannet under Jorma Panula i Finland og Laurent Gay ved Haute École de Musique i Geneve og fungerer i dag tillige som chef for det prestigefyldte Ensemble intercontemporain og kunstnerisk leder af Pablo Casals Festivalen i Prades. Han åbnede med Ensemble intercontemporain 2025/26-sæsonen for BBC Proms, efterfulgt af Ravel Festivalen i Saint-Jean-de-Luz og sæsonåbningen af Philharmonie de Paris. Ydermere dirigerer han i denne sæson førende orkestre som Sveriges Radios Symfoniorkester, Hamborgs NDR Elbphilharmonie Orkester, Auckland Philharmonia, São Paulo Symphony Orchestra, City of Birmingham Symphony Orchestra, Singapore Symphony og Netherlands Philharmonic Orchestra i Amsterdams legendariske Concertgebouw. Pierre er en foregangsskikkelse indenfor moderne komponistionsmusik og arbejder hyppigt med internationale solister som Joyce DiDonato, Patricia Kopatchinskaja, Pierre-Laurent Aimard, Sol Gabetta, Bertrand Chamayou, Emmanuel Pahud, og Renaud og Gautier Capuçon.

Fakta

Pierre Bleuse, fransk dirigent

Oprindeligt uddannet violinist på konservatoriet i Paris og har optrådt med en lang række orkestre som solist.

Har bl.a. dirigeret Orchestre National de France, Kungliga Filharmonikerna,
Orchestre de Paris, Opera de Lyon og Kinas Nationale Symfoniorkester

Medskaber af Musika Orchestra Academy; en inkubator for unge musikere og dirigenter.

Stor fortaler for for moderne og nutid musik – og har bl.a. været kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève

Chefdirigent for Odense Symfoniorkester fra september 2021 – frem til 2026.

Gå til toppen

Obs!

Ok, det er forstået!