Pro Musica – SCHUBERT & BARTÓK
F. Schubert: Strygekvintet i C-dur, op. 163/D956
B. Bartók: Sonate for to klaverer og slagtøj, sz. 110
Koncerten varer cirka 1 time og 50 minutter inkl. pause
F. Schubert: Strygekvintet i C-dur, op. 163/D956
B. Bartók: Sonate for to klaverer og slagtøj, sz. 110
Koncerten varer cirka 1 time og 50 minutter inkl. pause
Koncerten indgår også i koncertpakken PRO MUSICA – læs mere om vores pakker her
En smuk majaften i Odense bliver endnu smukkere, når vi lægger ud med, hvad der bredt accepteres som Schuberts bedste kammermusikværk – såvel som en af historiens største kammermusikalske kompositioner overhovedet. Året var 1828, Schubert var kun to måneder fra sin alt for tidlige død, og fra hans kreative åre flød så den sublime og livskraftige ”cellokvintet” i C-dur – således kaldet, fordi den er orkestreret for strygekvartet plus en ekstra cello. Der er tale om et optimistisk og blomstrende værk, uden antydninger af, at komponisten stod på tærsklen til sin afsked med livet. I kontrast hertil står Bartóks bombastiske og alvorstunge sonate for to klaverer og slagtøj fra 1937. Det er ét af Bartóks hyppigst opførte værker, hvor klaveret får lov at vise muskler som det slagtøjsinstrument, det teknisk set også er, og de underliggende klassiske former – sonateform, menuet og rondoform – fortaber sig i en folkerytmisk tour de force.
F. Schubert: Strygekvintet i C-dur, op. 163/D956
Medvirkende: Anton Lasine, violin; Carl Sjöberg, violin; Esther Mielewczyk, bratsch; Jonathan Slaatto, cello; Anna Dorothea Wolff, cello
B. Bartók: Sonate for to klaverer og slagtøj, sz. 110
Medvirkende: Ole Bartholin Kiilerich, klaver; Kristoffer Hyldig, klaver; Thomas Georgi, slagtøj; Jonas Bonde-Nielsen, slagtøj
Obs! |
Ok, det er forstået! |