Scroll down for english version
ODENSE SYMFONIORKESTER
Musikchef: Trine Boje Mortensen, Chefdirigent Pierre Bleuse
1. solofløjte
– med tiltrædelse snarest muligt
Konkurrence afholdes d. 20. maj 2025 i Odense Koncerthus
Odense Symfoniorkester søger 1. solofløjtenist med ypperlig musikalsk fornemmelse, højt teknisk niveau og gode samarbejdsevner.
Blandt de tilmeldte ansøgere forbeholder juryen sig retten til at invitere et antal ansøgere. Enten direkte til 1. runde eller til at indsende video til præaudition.
Der stilles akkompagnatør til rådighed ved selve konkurrencen. Ansøgeren afholder selv rejse- og opholdsudgifter.
Præaudition:
En række ansøgere vil blive bedt om en videopræsentation.
Link til orkesterstemmer til præaudition – link til orkesteruddrag følger snarest
1. og 2. runde foregår bag skærm.
Link til repertoire til 2. og 3. runde – link til orkesteruddrag følger snarest
Oversigt over runder:
Præaudition: Orkesteruddrag
1. runde
Mozart:Fløjtekoncert i G-dur K.313 – 1. sats; eksposition indtil takt 91.
Orkesteruddrag
2. runde
En af følgende koncerter:
C. Nielsen: Fløjtekoncert. Allegro. 1. sats. indtil takt 147 eller J. Ibert: Fløjtekoncert. Allegro. 1. sats.
Orkesteruddrag
3. runde
Orkesteruddrag
Der er mulighed for en 4. runde i orkestret, af fire ugers varighed.
Ansøgningsfrist d. 1.4.2025
Besked om præaudition video el. direkte invitation umiddelbart herefter.
Frist for indlevering af video d. 21.4.
D. 25.4. vil ansøgere, der er blevet bedt om video blive informeret om deres deltagelse i konkurrencen.
Stillingen er en fuldtidsstilling som 1. solo fløjte med pligt til 2. solo fløjte.
Stillingen deles i en overgangsperiode med nuværende 1. solo. Den opslåede stilling vil i denne periode spille 70 % som 1. solo og 30 % som 2. solo. Efterfølgende vil stillingen være 100 % 1. solo.
Ansøgere med andet statsborgerskab end dansk bedes selv holde sig underrettet om reglerne for opholds- og arbejdstilladelse for statsborgere fra det pågældende land.
Vi opfordrer alle uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at ansøge.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for musikere i landsdelsorkestrene.
Lønnen udgør:
35.237,83 DKK om måneden for stillingen som 100 % 1. solofløjte.
Pension: 17,00 %
Al kommunikation/information vil ske via e-mail. For yderligere information rettes henvendelse til orkesterkoordinator Pernille Böser på perlb@odense.dk
Odense Symfoniorkester er et landsdelsorkester med 65 musikere og 16 tekniske-/administrative medarbejdere. Orkestret, som har hjemsted i Odense Koncerthus, har et årligt publikumstal på godt 85.000. Kernen i orkestrets virke er symfoniske koncerter. Dertil kommer skole- og familiekoncerter, kirke- og kammerkoncerter, operaforestillinger og cd-indspilninger. Odense Symfoniorkester turnerer desuden regelmæssigt i ind- og udland. Det årlige budget er på cirka 60 mio. kr.
————————————————————————————————————————