Klassisk med spjæt

Klassisk med spjæt er en særlig koncerttype, der målrettet henvender sig til børnehavebørn. Koncerten aktiverer børnene gennem både mental og fysisk deltagelse, og orkestret er rykket ned på gulvet, så musikken er helt tæt. Børnene får lov til at komme helt tæt på musikerne og de mange forskellige instrumenter i orkestret, og der er flere forskellige måder at opleve musikken på; både liggende med lukkede øjne, hvor man kan mærke vibrationerne og lade sig synke helt ind i musikken, men også i fuld fart rundt om musikerne.

Koncerten er krydret med sanglege, aktiviteter og historier, så børnene både får en lærerig introduktion til klassisk musik og de forskellige instrumentgrupper, men først og fremmest får en underholdende oplevelse i nogle uvante rammer, hvor alt kan ske.

Arrangementet koster 15 kr. pr barn og varer cirka 45 minutter.

Glæd dig til næste Klassisk med Spjæt d. 26. & 27. maj 2021.
Hvis du og din børnehave er interesseret i at deltage, kan du skrive Stine Brinch Nielsen, sbnie@odense.dk mobil: 40366927

Gå til toppen

Obs!

Denne side undestøtter måske ikke din browser. Læs mere her om hvordan du kan opdatere din browser: http://browsehappy.com/

Ok, det er forstået!