Scroll down for english version
ODENSE SYMFONIORKESTER
Musikchef: Trine Boje Mortensen, Chefdirigent Pierre Bleuse
2. solospiller til 1. violingruppen
– med tiltrædelse snarest muligt
Konkurrencen finder sted i Odense Koncerthus d. 24.01.2025
Der vil blive lagt vægt på ansøgernes ypperlige tekniske og musikalske profil, et indgående repertoire- og stilkendskab samt på en åben indstilling til samarbejde på højeste kunstneriske niveau.
Tilmelding foretages ONLINE her
Ansøgningsfrist: 5. januar 2025
Blandt de tilmeldte ansøgere forbeholder juryen sig retten til at invitere et antal ansøgere.
De inviterede får besked pr. mail 8. januar 2025
Der stilles akkompagnatør til rådighed ved selve konkurrencen.
Ansøgeren afholder selv rejse- og opholdsudgifter.
Første runde foregår bag skærm.
1. Runde:
W. A. Mozart: Violinkoncert nr. 3, 4 eller 5, 1. og 2. sats med kadence
Samt uddrag af orkesterlitteraturen
2. Runde:
En af følgende koncerter:
Brahms: Violinkoncert, 1.sats
Sibelius: Violinkoncert, 1.sats
Tjajkovskij: Violinkoncert, 1.sats
Beethoven: Violinkoncert, 1. sats
Carl Nielsen: Violinkoncert 1. sats
Samt uddrag af orkesterlitteraturen
3. Runde:
W. A. Mozart: Dissonanskvartet K. 465, 1. sats, 1. violinstemmen
Spilles med medlemmer af Odense Symfoniorkester
Samt uddrag af orkesterlitteraturen
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for musikere i landsdelsorkestrene.
Lønnen udgør:
2. solo: kr. 32.606,61 pr. md.
Pension: 17,00 %
Ansøgere med andet statsborgerskab end dansk bedes selv holde sig underrettet om reglerne for opholds- og arbejdstilladelse for statsborgere fra det pågældende land.
Vi opfordrer alle uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at ansøge.
Al kommunikation/information vil ske via e-mail. For yderligere information rettes henvendelse til orkesterkoordinator Pernille Böser på perlb@odense.dk
Odense Symfoniorkester er et landsdelsorkester med 65 musikere og 16 tekniske-/administrative medarbejdere. Orkestret, som har hjemsted i Odense Koncerthus, har et årligt publikumstal på godt 85.000. Kernen i orkestrets virke er symfoniske koncerter. Dertil kommer skole- og familiekoncerter, kirke- og kammerkoncerter, operaforestillinger og cd-indspilninger. Odense Symfoniorkester turnerer desuden regelmæssigt i ind- og udland. Det årlige budget er på cirka 60 mio. kr.