Pro Musica
– RAVEL, JOLIVET & DEBUSSY
M. Ravel: Strygekvartet i F-dur
André Jolivet: Heptade for trompet og slagtøj
C. Debussy: Strygekvartet, op. 10
Koncerten varer cirka 1 timer og 40 minutter inkl. pause
M. Ravel: Strygekvartet i F-dur
André Jolivet: Heptade for trompet og slagtøj
C. Debussy: Strygekvartet, op. 10
Koncerten varer cirka 1 timer og 40 minutter inkl. pause
Koncerten er også en del af koncertpakken PRO MUSICA – læs mere om pakken her
M. Ravel: Strygekvartet i F-dur
Medvirkende: Ulrike Kipp Christensen, violin; Veronika Krauß Mojzešová, violin; Kateřina Jelínková, bratsch; Anne Hall, cello
André Jolivet: Heptade for trompet og slagtøj
Medvirkende: Victor Koch, trompet; Jonas Bonde-Nielsen, slagtøj
C. Debussy: Strygekvartet, op. 10
Medvirkende: Eugen Tichindeleanu, violin; Sofie Qvamme, violin; Sanna Ripatti, bratsch; Jonathan Slaatto, cello
Hvis man skal kåre kongerne af fransk kammermusik, kommer man næppe uden om aftenens to strygekvartetter. Claude Debussys monumentale eneste værk i genren, den æteriske strygekvartet i g-mol, opus 10, blev skrevet i 1893 af en 31-årig komponist, der var overvældet af indtryk fra symbolistisk digtekunst, impressionistiske malere og indonesiske gamelan-musikere, som han havde hørt på Verdensudstillingen i Paris fire år tidligere. Han besluttede sig aktivt for ikke at lade sig begrænse af de dekreterede regler for harmoni og komposition, men lade sin musik have som sit eneste formål at være smuk og afføde sanselig nydelse. Aftenens strygekvartet er et af hans tidligste bud på denne helt nye og unikke stil. Og dog er kvartetten stadig et for Debussy et ganske stramt konstrueret værk, det eneste, for hvilket han angav en toneart, og en komposition, hvor første satsens åbningstema på klassisk vis er kimen til motivmateriale, der går igen i forskellige afskygninger i alle fire satser.
Ti år senere skrev 28-årige Maurice Ravel sit første store mesterværk, kvartetten i F-dur, som også er hans eneste værk i genren. Den har mange ligheder med Debussys kvartet – f.eks. den cykliske motivbrug og en pizzicatobåren andensats – men er tillige et imponerende eksempel på Ravels instinktive balance mellem formalitet og sensualitet og hans utrolige brug af klangfarve. Sine steder er det ikke til at tro på, at vi kun hører fire instrumenter. Og d’herrers landsmand André Jolivets heptade (et smartere ord for septet) tilføjer aftenen en ekstra dimension med sin usædvanlige kombination af trompet og slagtøj, giver os kontrast til de impressionistiske strygerklange og udvider koncertens musikalske palet.
Obs! |
Ok, det er forstået! |