Kære publikum
Som følge af myndighedernes forlængede tiltag mod covid-19 er vores Nytårskoncerter desværre aflyst. Alle har mulighed for at få refunderet deres billetter, men vi arbejder også på en løsning, så du kan beholde dine billetter til vores nytårskoncerter i januar 2022. Du vil i løbet af januar modtage mere information om, hvordan du får dine billetter refunderet (eller hvordan du kan beholde dine billetter).
Vi håber på din forståelse og tålmodighed. Vi er kede af, at vi ikke kan sørge for årets musikalske nytårsfest. Vi ønsker dig et godt nytår, og vi glæder os til at se dig igen hos OS.
Med venlig hilsen
Odense Symfoniorkester
“Almost same procedure as last year”
Start 2021 hos OS, når vi præsenterer årets helt store nytårsfest sammen med Søren Pilmark og Frederikke Kampmann.
Det bliver et musikalsk festfyrværkeri med wienervalse, musicalhits og masser af god underholdning. Glem alt om det triste januarvejr og sæt dine nytårsforsætter på pause, når musikken og champagnen bobler over i koncerthuset.