Musikduellen
Dirigent: Magnus Larsson
Konferencierer: Frederik Cilius og Mathias Hammer
Hvem kan sammensætte den ultimative klassiske koncert?
Koncerten varer cirka 2 timer inkl. pause
Dirigent: Magnus Larsson
Konferencierer: Frederik Cilius og Mathias Hammer
Hvem kan sammensætte den ultimative klassiske koncert?
Koncerten varer cirka 2 timer inkl. pause
Hvem kan sammensætte den ultimative klassiske koncert? Det skal de to musikkyndige ærkerivaler fra Den Klassiske Musikquiz, Mathias Hammer og Frederik Cilius, konkurrere om i aftenens koncert godt hjulpet på vej af OS. Glæd dig til en sand parade af klassiske hits, udvalgt og præsenteret af de to musikalske kamphaner.
Magnus Larsson, dirigent
Den danskfødte Magnus Larsson (1992) startede med at spille både violin og klaver som barn, men han begyndte sit dirigentstudie allerede som 21-årig. Han har studeret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium under Giordano Bellincampi og æresdirigent Michael Schønwandt. Han er desuden udannet fra solistklassen i København og kandidatuddannelsen i orkesterdirektion fra Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.
I 2021 vandt han Arne Hammelboe Travel Grant og modtog ligeledes Léonie Sonning Talentpris.
Magnus er især glad for at dirigere opera, og i 2017 vandt han EMA førstepladsen i den internationale Opera Conductor Competition i Prag. Derudover har han allerede dirigeret et hav af operaer i både Danmark og udlandet.
Derudover arbejder Magnus Larsson også som 2. organist ved Holmens Kirke.
De tre gange Danmark er blev lukket på grund af corona, har Magnus været den sidste dirigent, der dirigerede OS. Vi glæder os derfor til denne gang både at kunne have prøver og koncert med publikum sammen med ham.
Frederik Cilius, konferencierer
Frederik Cilius er satiriker, skuespiller og klarinettist.
Han er uddannet klarinettist fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2008 og efterfølgende Jacobs School of Music ved Indiana University Bloomington.
Han er kendt for sin rolle som nyhedsværten Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, bl.a. i det prisvindende satireprogram Den Korte Radioavis. I foråret lavede han også tv-udsendelsen ”Operarejsen” i selskab med to af sine kolleger fra Den Korte Radioavis: satiriker og skuespiller Rasmus Bruun og komponist Allan Gravgaard Madsen, og i juni kunne man opleve ham i én af hovedrollerne i DR-komedieserien “Orkestret”, hvor han spillede den forsmåede 2. klarinettist Bo Høxenhaven.
Mathias Hammer, konferencierer
Mathias Hammer er uddannet pianist fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse i 2011. Men udover at være musiker har han også vist sig som en fremragende formidler af musik – både i radioen på P2, på tv som holdkaptajn i Den Klassiske Musikquiz og i diverse foredrag. Mathias Hammer formår at formidle musik med en lethed, et engagement og et overblik, så selv det mest velkendte stykke fremstår splinternyt i ens bevidsthed. Har man endnu ikke hørt hans fremragende podcasts om Niels W. Gade og Carl Nielsens symfonier, må man endelig ikke snyde sig selv for det (disse findes bl.a. på dr.dk).
Han er også med i højskolesangbogsudvalget og har været med til at udvælge sangene til den nyeste udgave af Højskolesangbogen, der udkom i 2020.
Obs!Denne side undestøtter måske ikke din browser. Læs mere her om hvordan du kan opdatere din browser: http://browsehappy.com/ |
Ok, det er forstået! |