IndsamlingsGALLA

– FRA BEETHOVEN TIL Gershwin

Dirigent: Emil Eliasson
Solist: Mathilde Falch
Vært: Mads Holm

Gratis entré – med indsamling under koncerten.
Husk at bestille billetter

24. feb 2023

Tid: 19:30
Sted: Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus
Pris: Book gratis billetter

Koncerter

24. feb 2023 19:30
Find billetter

Støttekoncert til fordel for Psykiatrifonden og SIND

Store mestre som Mozart, Beethoven og Tjajkovskij kæmpede livet igennem med de indre dæmoner, og faktisk kommer forbavsende mange af de melodier, som vi alle kan nynne med på, fra personer, der i dag ville få en psykiatrisk diagnose, ligesom også nulevende kunstnere ofte har sårbare sind. 

Med denne Gallakoncert vil vi sætte psykisk sygdom i et nyt lys og lade Odense Koncerthus danne rammen om en rørende, smuk og ikke mindst festlig og sjov aften, hvor kendte klassiske mesterværker spiller op mod Mathilde Falchs personlige tekster og sange. 

Med førstesatsen fra Beethovens 5. symfoni, Tjajkovskijs musik fra Svanesøen, Sibelius’ Finlandia, Elgars Pomp and Circumstances og endnu flere fantastiske kendte og elskede mesterværker på programmet, er denne koncert desuden det oplagte sted at starte, hvis du er nysgerrig på den klassiske musik, men ikke helt ved, hvor du skal starte. Det skal du her – med pomp og pragt, vid og bid og vidunderlige melodier i massevis 

Koncerten er gratis, og der vil undervejs være forskellige indsamlinger og konkurrencer. Al overskud fra koncerten går ubeskåret til Psykiatrifonden og SINDS arbejde for personer med psykisk sygdom tæt inde på livet. 

Gå til toppen

Obs!

Denne side undestøtter måske ikke din browser. Læs mere her om hvordan du kan opdatere din browser: http://browsehappy.com/

Ok, det er forstået!