Koncertintroduktion i Carl Nielsen Salen kl. 18.30
Den får på alle franske tangenter i denne festlige og medrivende koncert med det helt store udtræk: sopransolist, kor, koncertorgel og stort symfoniorkester. Voilà! Poulenc er beskrevet som den perfekte kombination af en munk og en gadedreng, og de to storslåede værker fra hans hånd understreger netop de to yderpoler i en sammensat komponistpersonlighed, der dels er ved at boble over af livsglæde og frækhed, dels samvittighedsfuldt forholder sig til sin tro – selv beskrev han sin Gloria som katolske munke, der spiller fodbold! Imens bearbejder Ravel sit spanske ophav i to værker, der på virtuos vis afkræver symfoniorkestret de allerfineste klanglige facetter og som begge har finaler, der får hårene til at rejse sig i næsegrus frankofil beundring.
Koncerten markerer afslutningen af Odense Internationale Orgelfestival.
Online programnote
Online festivalprogram
Læs mere på festivalens Facebook side