EN FAUNS EFTERMIDDAG

Dirigent: Vincenzo Milletarì
Solister: Blaz Sparovec, klarinet;
Berit Barfred-Christensen, sopran; Frederik Paevatalu Rolin, baryton;

C. Debussy: Forspil til En Fauns Eftermiddag
C. Debussy: Première Rhapsodie for klarinet og orkester
A. Copland: Koncert for klarinet, strygere og harpe
C. Debussy: Clair de Lune, arr. A. Caplet
G. Bizet: Højdepunkter fra Carmen

Koncerten varer cirka 1 time og 20 minutter. Der vil ikke være pause i koncerten.
Der vil ikke være introduktion før koncerten.

Obs! Som følge af myndighedernes forlængede tiltag mod COVID-19 kan vi ikke garantere, at du får dine valgte pladser, eller at du kan opleve koncerten på den annoncerede dag.

Koncerter

Find billetter

Kære kunde

Forlængede tiltag mod coronavirus
Som følge af myndighedernes forlængede tiltag mod COVID-19 har det været nødvendigt for os at ændre på koncerten En Fauns Eftermiddag og Faurés Requiem, så vi kan overholde forsamlingsforbuddet samt sikre trygge rammer for alle vores publikummer og ansatte.

Vi kan altså stadig invitere dig indenfor i Koncerthuset, og du får stadig mulighed for at høre koncerten d. 17. september kl. 19.30. Men vi kan desværre ikke spille Faurés Requiem eller Cantique de Jean Racine til koncerten, da vi ikke kan lave en optimal afstand mellem vores korsangere. Resten af koncertens program vil dog blive gennemført som planlagt, og vi vil derudover spille nogle af højdepunkterne fra operaen Carmen, så vores skønne sangsolister stadig kan folde sig ud på scenen.

Carl Nielsen Salen er heldigvis stor. Derfor er det muligt at placere alle publikummer, der har købt billetter med den fastsatte sikkerhedsafstand, som betyder mindst 1 tomt sæde mellem hver ordre. Det betyder, at nogle publikummer vil blive flyttet fra deres nuværende plads til den bedst mulige erstatning. 
De kunder, som vil blive berørt af denne flytning, vil blive tilfældigt udvalgt og kontaktet direkte.

Betydning for dig, der skal flyttes
Vi vil hurtigst muligt sende dig dine nye billetter på mail, hvor du kan se din nye plads.
Hvis du har bestilt flere billetter i samme ordre, vil I blive flyttet sammen, så I stadig sidder ved siden af hinanden.
Hvis vi flytter dig til en ny plads, som koster mindre end din oprindelige plads, har du mulighed for at få refunderet differencen.
Du skal ikke foretage dig noget, før du om nogle dage modtager dine nye billetter og vores næste mail.

Mange har sikkert ønsker eller præferencer til ombytningen. Vi har desværre ikke kapacitet til at modtage sådanne henvendelser på nuværende tidspunkt. 
Vi vil gøre det så let som muligt for dig at melde tilbage til os i den næste mail, så vi håber, du vil hjælpe os med at følge den næste mail grundigt og ikke kontakte os på mail eller telefon.

Vi håber på din forståelse i denne særlige tid, og vi glæder os til at se dig hos OS. Vi er også kede af, at vi ikke kan give dig den annoncerede oplevelse, men vi laver alle disse tiltag for at passe på dig og vores ansatte.

Med venlig hilsen
Odense Symfoniorkester

De franske komponister har en helt særlig orkesterklang, og denne aften overlader vi et helt program til de sydlandske klangekvilibrister. Symfoniorkestret lyder aldrig mere skinnende klart end i Debussys magiske klangverden, hvor sølvstrenge af toner fremmaner måneskin og fabeldyr. Og når den legesyge vinder af Carl Nielsen Internationale Klarinetkonkurrence 2019, Blaz Sparovec, står foran OS igen, gnistrer et af orkestrets blødeste instrumenter på en helt særlig måde.

– Afternoon of a Faun and Fauré’s Requiem

French composers have a special flair for a very unique orchestra sound, and this evening we hand over the entire program to the sound equilibrists of the south. The symphony orchestra has never had a clearer resonance than in Debussy’s magical world of sound where sliver strings of tones conjure the moonlight and mythical creatures. When the playful winner of The Carl Nielsen International Clarinet Competition of 2019, Blaz Sparovec, faces Odense Symphony Orchestra again, one of the softest instruments in the orchestra will spark in a very special way before we dive into Fauré’s beautiful and undulating melodies with the Philharmonic Choir.

Gå til toppen

Obs!

Ok, det er forstået!