Kære publikum
Som følge af myndighedernes nye tiltag mod covid-19 er vores Christmas Carols-koncerter desværre aflyst. Du vil få dine billetter refunderet – dog uden billetgebyr.
Vi vil hurtigst muligt sende dig en mail og en sms med et refusionslink, som bruges for at gøre refusionsprocessen hurtigere og lettere for både dig og vores billetoperatør. Vi skal selvfølgelig nok sørge for, at alle får deres billetter refunderet, men vi håber, du vil hjælpe os ved at benytte dette link.
Vi kan desværre ikke love, hvornår dette link kommer, da Billetten A/S har fået rigtig mange lignende aflysninger over hele landet i dag. Vi beder dig derfor om at holde øje med din sms og din mail de næste fire-fem uger.
Henvendelser, der drejer sig specifikt om denne refusion, rettes til Billetten A/S på service@billetten.dk.
Vi håber på din forståelse, og vi glæder os til snart at se dig igen hos OS.
Med venlig hilsen
Odense Symfoniorkester
Kom hjem til OS i julen
Der er julelys i øjnene, når vi sammen med et altid velsyngende Det Fynske Kammerkor og Danmarks nye store crooner, Mads Mathias, finder den store kasse med musikalsk julepynt frem og dekorerer koncerthuset med de bedste engelske og amerikanske carols, iblandet snedryssede arrangementer af vores mest elskede danske julemelodier. De heldige, der når at sikre sig billet, kan varme sig under et tykt tæppe af julestemning – og mon ikke der også gemmer sig en pænt indpakket juleoverraskelse et sted i programmet?