Der er wienerklassik fra øverste skuffe på programmet i aften, fra de tre giganter, der tegner denne korte, men epokegørende periode i musikhistorien: Haydn, Mozart og Beethoven. ”Papa” Haydns ikoniske ”Paukeslagssymfoni” fra 1792, som englænderne kalder ”Surprise”-symfonien (selvom ingen bliver overraskede over den pludselige fortissimo-akkord i 2. sats længere), hører til blandt den modne mesters ”London-symfonier”. Og Paukeslagssymfonien har så meget andet i sig end det famøse paukeslag: Her viser Haydn os et så rigt mål af sin karakteristiske lune og musikalsk innovation nok til, at symfonien nu i mere end to århundreder har fortryllet publikum og opnået status af tidløst og elsket værk i det klassiske repertoire.
Beethovens 1. symfoni er til gengæld et ungdomsværk, skrevet i de sidste år af det 18. århundrede og tydeligt influeret af én af Beethovens læremestre, der havde undervist ham i 1792: Joseph Haydn! Beethoven var ikke imponeret af Haydns indsats som lærer (han lavede fejl i sine skriftlige opgaver med vilje for at se, om Haydn fangede og rettede dem – og det skete ofte ikke!), men den stilistiske inspiration er åbenbar. Og den ungdommelige, sprudlende energi kombineret med en harmonisk og tematisk progression og modulationsteknikker, der peger frem mod hans senere mesterværker, gør dette første bud på den symfoniske genre fra Beethoven til en ubestridelig milepæl i klassisk musik.
For at fuldende det wienerklassiske hattrick af udødelige mesterværker præsenterer vi Mozarts klaverkoncert nr. 21 fra 1785, den berømte ”Elvira Madigan”-koncert, hvor Mozart på overlegen vis skaber den perfekte balance mellem stor virtuositet og den inderlige, følelsesmæssige gennemslagskraft, som stadig nærmest virker gudgiven.
Online programnote