ALEXANDER VEDERNIKOV

International topdirigent
Alexander Vedernikov hører til blandt eliten af yngre russiske dirigenter. Fra 2001-2009 var han chef for Bolshoj Teatret i Moskva. Dette job forlod han i juli 2009 på grund af uoverensstemmelser omkring renovering og ledelse af operaen. Næsten samtidig blev det meddelt, at Vedernikov ville tiltræde stillingen som chefdirigent for Odense Symfoniorkester og dermed ansvarlig for Odense Symfoniorkesters kunstneriske udvikling. Vedernikov har nu stået i spidsen for Odense Symfoniorkester siden maj 2009.

Russerne kommer
Med Alexander Vedernikov på dirigentpodiet får Odense Symfoniorkesters publikum mulighed for at opleve værker af de store russiske komponister. Samtidig gør engagmentet med Vedernikov det muligt for orkestret at tiltrække nogle af de fineste russiske solister.

– Ud over den kunstneriske udvikling, som Vedernikov tilfører orkestret, har hans internationale format også vist sig at være et stærkt kort for os i forhold til at tiltrække veletablerede stjerner, ikke mindst fra Rusland”, siger musikchef Finn Schumacker, der også glæder sig over, at Vedernikov hurtigt fik en stor trofast lytterskare i Odense.

Fakta

Alexander Vedernikov, russisk dirigent

Uddannet på konservatoriet i Moskva

Musikchef og chefdirigent for Bolshoi Teatret fra 2001 til 2009.

Gæstedirigent for bl.a. Staatskapelle Dresden, Tokyo Philharmonic, Royal Scottish National Orchestra samt DR Symfoniorkester og Odense Symfoniorkester

Har dirigeret opera på La Scala i Milano samt i operahuse i Rom, Bologna, Torino og Venedig. Debuterede på Bastilleoperaen i Paris i 2005.

Tiltrådt som chefdirigent for Odense Symfoniorkester ved starten af sæson 2009/2010

Gå til toppen

Obs!

Denne side undestøtter måske ikke din browser. Læs mere her om hvordan du kan opdatere din browser: http://browsehappy.com/

Ok, det er forstået!