PRO MUSICA – EN AFTEN MED
ROMANTISKE MESTERVÆRKER

Niels W. Gade: Klavertrio op. 42 i F-dur
Max Reger: Serenade for fløjte, violin og bratsch i G-dur
Felix Mendelssohn: Oktet i Es-dur op. 20 for strygere

Koncerter

Find billetter

Med sin poetiske og intime atmosfære er 200-års jubilaren Niels W. Gades Klavertrio et kerneværk i dansk musik. Gades nære ven, Mendelssohn, var bare 16 år, da han komponerede sin medrivende Oktet, men ungdomsværket emmer af modenhed, energi og melodisk iderigdom. Regers Serenade er som en længselsfuld hilsen til Mendelssohns og Gades romantiske tone.

Efter koncerten inviteres publikum på et glas vin i orkesterets kantine. Her udstiller papirkunstner Birte Helene Gairy, som selv vil være tilstede. Det samme vil nogle af aftenens musikere.

Online programnote

Niels W. Gade: Klavertrio op. 42 i F-dur
Medvirkende: Esther Mielewczyk, violin; Mette Spang-Hanssen, cello;Ole B. Kiilerich, klaver

Max Reger: Serenade for fløjte, violin og bratsch i G-dur
Medvirkende: Rune Most, fløjte; Kazimierz Skowronek, violin; Christian Bønnelykke, bratsch

Felix Mendelssohn: Oktet i Es-dur op. 20 for strygere
Medvirkende: Eugen Tichindeleanu, Sofie Qvamme, violiner; Christian Bønnelykke, bratsch; Dorothea Wolff, cello
Nordic String Quartet: Heidrun Petersen, Mads Haugsted Hansen, violiner;
Daniel Eklund, bratsch; Lea Emilie Brøndal, cello

 

Programnote

En aften med romantiske mesterværker
I 2017 fejres 200året for den danske komponist Niels W. Gades fødsel. Gade var Danmarks altoverskyggende romantiske komponist. Og som mesterdirigent og konservatoriedirektør var han samtidig den mest magtfulde danske musikpersonlighed i anden halvdel af 1800-tallet.

Gade fik sit internationale gennembrud, da han i 1843 blev opdaget af Tysklands musikalske førstemand, Felix Mendelssohn. Gade flyttede til Leipzig og blev Mendelssohns protegé. Livet igennem var Gade en ivrig ambassadør for Mendelssohns musik, som i hans ører var det ypperligste inden for romantisk tonekunst. Derfor er det helt naturligt, at præsentere Gade og Mendelssohn på samme koncert. De har fælles historie, og deres musikalske æstetik er nært beslægtet.

Niels W. Gade (1817-1890) Klavertrio i F-dur, op. 42 (1863)
Da Treårskrigen brød ud i 1848 forlod Niels W. Gade Leipzig og vendte hjem til Danmark. Med sine populære symfonier, kantaten Elverskud og balletten Et Folkesagn blev han hurtigt nationens store komponist. Gade skrev musik i stort format og med en karakteristisk nordisk tone.

Men i 1860’erne skiftede han stil. De store orkesterværker blev trængt i baggrunden af kammermusikken, og den nordiske tone blev erstattet af en mere tysk Mendelssohn-inspireret atmosfære. Klavertrioen fra 1863 er typisk for Gades modne stil. Et kortfattet værk med klassicistisk balance mellem form og udtryk.

Førstesats har Gades karakteristiske friskhed og behagelig charme. Diskrete rytmiske forskydninger forhindrer, at den konservative form bliver akademisk. Andensats er en elegant scherzo, mens den melankolske tredjesats med sin 9/8-takt minder om en af Mendelssohns berømte Lieder ohne Worte. Finalen er rytmisk markant med dobbeltpunkterede figurer. Og med karakterbetegnelsen con fuoco, med ild, brænder klavertrioen sig ind i hjertekulen.

Max Reger (1873-1916): Serenade for fløjte, violin og bratsch i G-dur, op. 141a (1915)
”Det er klart for mig, hvad den nutidige musik mangler: En ny Mozart!”

Begyndelsen af 1900tallet var en musikalsk brydningstid. Men tyske Max Reger bifaldt ikke vilde eksperimenter, dissonanser og opløsning af tonaliteten. Han insisterede på en klassisk, klangskøn æstetik. Mozart var forbilledet. Reger blev betragtet som gammeldags i sin samtid, men han komponerede ufortrødent videre. I sit 43 år korte liv udgav han mere end 150 opusnumre! Værkerne er stadig sjældent spillet. Det er en skam, for musikkens klarhed og charme appellerer umiddelbart til et moderne publikum.

Serenaden op. 141a er tydeligt inspireret af Mozarts milde tonesprog og Brahms’ udviklede formsans. Samtidig er den en hyldest til Beethoven, der skrev en serenade for samme instrumentsammensætning. En mild og meditativ midtersats omkranses af to energiske ydersatser, hvor fløjten kaster lys over tiden der var engang.

Felix Mendelssohn: Oktet for strygere i Es-dur, op. 20 (1825)
Den tyske forfatter Goethe (1749-1832) hørte i 1763 den syvårige Mozart spille. Næsten 50 år senere, i 1820, mødte Goethe den purunge Mendelssohn. Goethes sammenligning af de to vidunderbørn faldt ud til Mendelssohns fordel:

”Den unge Mendelssohns musikalske evner grænser til det mirakuløse. Det denne dreng har opnået, har lige så lidt til fælles med den unge Mozart, som en voksens kultiverede tale har med et barns pludren.”

Mendelssohn er musikhistoriens største vidunderbarn. Ud over at være et musikalsk geni, var drengen Mendelssohn også en fremragende billedkunstner, studerede filosofi, sprog og litteratur. Endnu inden konfirmationsalderen oversatte han romerske dramaer til tysk. Han kom fra et hjem med kunst fra kælder til kvist, hvor Europas store begavelser hyppigt slog vejen forbi, og hvor huskoncerter var en del af hverdagen.

I sit 12. leveår skrev han 12 blændende strygersymfonier. 17 år gammel skrev han musikken til En Skærsommernatsdrøm – et af romantikkens mest ikoniske værker. Året inden, som 16årig, havde han skrevet sin mirakuløse oktet for strygere. ”Det er kammermusik i symfonisk stil”, sagde han selv. Og det er netop sådan oktetten opleves.

Førstesats’ overvældende åbningsmotiv er som en bjergbestigning. Musikken bevæger sig energisk opad, indtil den skinner som sollys på en Alpetop. Andensats’ er den skyggefulde kontrast. En hjerteskærende sørgmodighed, hvor mørke mol-klange danner baggrund for den ensomme soloviolins klagende melodi, kun afbrudt af enkelte afmagts-udbrud. Tredjesats er en alfedans: flyvsk, magisk og virtuos med myriader af stemmer, liv og lethed, der leder tankerne hen mod musikken til En Skærsommernatsdrøm. Fjerdesats sætter an i et hæsblæsende tempo, hvor tøjlerne er sluppet og et bombardement af instrumentale indsatser og musikalsk energi sætter et overvældende punktum.

Mendelssohns oktet er et mesterværk. Man forstår både Goethes og Gades begejstring for den unge tyske tonekunstner.

af Mathias Hammer

 

Gå til toppen

Obs!

Denne side undestøtter måske ikke din browser. Læs mere her om hvordan du kan opdatere din browser: http://browsehappy.com/

Ok, det er forstået!