Ny radiokanal for klassisk musik -

0 VARER I KURV

SENESTE

14-05-2012 HUSK, Familiekoncerten med Brazz Brothers er flyttet til den 22. maj 2012 kl. 17.00 Odense Symfoniorkester er i øjeblikket på turné...

11-05-2012 Spanien turné Mandag den 14. maj rejser Odense...

10-05-2012 Max Musik modtager 150.000 kr. Glæden var stor, da formand for Albanifonden,...

10-05-2012 Vedr. ansøgning til Studie- og Udviklingsfonden INDKALDELSE AF ANSØGNINGER TIL Odense...

09-05-2012 Outdoor kampagne i byrummet I uge 19 og 20 bliver du "ramt" af Odense...

Vis alle


Ny radiokanal for klassisk musik

Onsdag den 28. september 2011

Odense Symfoniorkester har i dag onsdag 28. september 2011 udsendt en pressemeddelelse, der fortæller nyheden om RADIO KLASSISK:

Ny radiokanal for klassisk musik

De mange radiolyttere, som holder af klassisk musik, vil fortsat kunne stå op om morgenen og høre musikken på FM. I dag kan folkene bag de kommercielle radiostationer Radio 100 og Radio Soft nemlig offentliggøre, at de er gået i partnerskab med Danmarks fem landsdelsorkestre om at etablere en klassisk radiostation. Det sker samtidig med, at DRs klassiske musikkanal P2 flytter til DAB.

Den nye station Radio Klassisk vil kunne høres på FM i hele hovedstadsområdet, København og Nordsjælland, og på FM i Østjylland (i Århus og Skanderborg). I resten af landet vil YouSees kabelkunder kunne høre den kabel, ligesom at man vil kunne høre den på nettet.

”Vi glæder os meget til at den nye kanal kommer i luften” siger musikchef Finn Schumacher fra Odense Symfonikorkester. ”Vi spiller hundredvis af koncerter hvert år, som hidtil ikke er blevet sendt i radioen, men som publikum nu vil kunne høre en del af på Radio Klassisk. Samtidig vil vores musikere være med til at formidle musikken på den nye kanal”.

Finn Schumacher ser den nye kanal som et væsentligt initiativ i forhold til at sikre, at orkestrene åbner den klassiske musik overfor et nyt publikum. Kanalen skal være drevet af den samme form for passion og viden om musikken, som man finder inden for andre genrer, og alle aldersgrupper skal kunne føle sig hjemme.

”Jeg har været med til at drive kommerciel radio i Danmark de sidste 20 år, og jeg kan sige, at dette er noget af de mest nyskabende og spændende, jeg har været med til.” udtaler administrerende direktør Jim Recevour og fortsætter: ”Danmark mangler flere kanaler til det klassiske publikum. Kigger man på f.eks. det engelske marked, findes der meget succesfulde klassiske radiostationer, og det er der også plads til i Danmark. DR gør det godt, men vi kan se, at der er en stor del af især de mere moderne og yngre klassiske musiklyttere, som ikke bruger kanalen. De vil forhåbentligt kunne lide det, de hører på Radio Klassisk.”

Jim Recevour fortæller, at det i løbet af året vil være muligt at lytte kanalen på FM i endnu flere byer. Og at selskabet også arbejder på at stationen kan høres på DAB.


Fakta om Radio Klassisk:

Radio Klassisk kan høres fra den 20. november 2011.

Stationen sender 24 timer i døgnet og er en reklamefinansieret kommerciel radiokanal. Kanalen vil udelukkende have fokus på klassisk musik og vil indeholde en blanding af værtsbårne programmer, koncerter, og nonstop musikflader. En stor del af musikken vil blive præsenteret af musikere fra de fem landsdelsorkestre. Ligesom der vil blive ansat en redaktion, som får sæde i radiostudier på Rådhuspladsen i København. Forbilledet for kanalen er den engelske Classic FM, Englands største kommercielle radiostation.

FM frekvenser: Hovedstadsområdet: 106,7 mhz og i Østjylland: 106,2


Læs mere:

http://politiken.dk/kultur/musik/ECE1404502/radio-100-gaar-i-krig-med-dr-om-de-klassiske-lyttere/

Claus Bergs Gade 9   5000 Odense C   Tlf.: +45 63 75 00 50   Billettlf.: +45 63 12 13 14   Fax: +45 65 91 00 47   Mail: symfoni@odense.dk

Powered by Webnodes CMS and Filecamp