Audition på den klassiske scene

Glem alt om X-factor!

REPORTAGE: Med på en lytter til kontrabaskonkurrence i Odense Symfoniorkester.

Blikket er seriøst. Bevægelserne dybt kontrollerede. Og ryggen er rank. Det store rum sitrer af koncentration. De eneste lyde kommer fra kontrabassen og et klaver, som akkompagnerer. Der er ingen, der klapper, for vi er til audition med Odense Symfoniorkester i Odense Koncerthus.

”Thank you. Thank you very much!”, lyder det fra konkurrencens bisidder. Lyden fra bassen forstummer og en kort skramlen på scenen fortæller, at endnu en deltager er blevet hørt og vurderet af dommerpanelet med de gyldne ører. Odense Symfoniorkester søger en 2. solokontrabasspiller med pligt til 5-strenget streng. Det foregår som en konkurrence over en hel dag, hvor deltagerne bliver testet i max. tre runder. 1. runde bliver spillet bag skærm, dvs. bag et stort forhæng, der deler rummet mellem scenen og dommerpanelet.  Det er gængs praksis i førende orkestre over hele verden. Kandidaterne kan selv vælge, om de vil spille Bottesinis eller Koussevitzkys kontrabaskoncert til 1. runde. Derudover spilles kendte orkesteruddrag af W.A. Mozart, Giuseppe Verdi, Carl Nielsen, Richard Strauss, Béla Bartôk, Igor Stravinskij og Sergej Prokofiev.

Internationalt felt
I alt 10 kandidater er mødt op til audition i Odense Koncerthus på en iskold, klar og smuk januardag. Det er ikke en tutti stilling, men derimod en eftertragtet solostilling, som er i spil. Derfor kommer deltagerne også langvejs fra, helt fra USA, Rusland, Kina, Letland, Island Tyskland, Sverige og Sjælland. Musikchef Finn Schumacker præciserer hvilken profil, orkestret leder efter. ”Da det er en solospiller vi søger, er det vigtigt, at kandidaten har evnen til at være samlende i sit væsen og i sit spil. Personen skal være med til at sætte fokus på basgruppen på en positiv måde, men samtidig have forståelsen for at løfte i flok”, siger Finn Schumacker.

Kun en eneste plads
Scenariet, der udspiller sig i Odense Koncerthus, foregår jævnligt ved symfoniorkestre over hele verden. Det er den virkelighed, som konservatorieuddannede musikere er dømt til at tage del i, hvis de vil realisere drømmen om en karriere i et symfoniorkester. Det er et benhårdt udskillelsesforløb, hvor talent, disciplin og uendeligt mange øvetimer bliver testet foran et professionelt dommerpanel. I Odense, som i resten af verden, er der rift om pladserne. ”Vi skal kun bruge én”, understreger musikchef Finn Schumacker.

 

”Vi søger en profil, der er fleksibel og lydhør i sit samarbejde med basgruppen og det øvrige orkester. Den nye bassist skal kunne passe ind i gruppens spillestil og samtidig være hurtig til at reagere på dirigent og andre orkestergrupper i et samspil”

Finn Schumacker, musikchef, Odense Symfoniorkester

 

Bag skærmen
Tilbage på scenen under 1. runde er kandidaten alene med en pianist, som orkestret stiller til rådighed. Hvis ansøgeren ønsker det, er det tilladt at medbringe sin egen akkompagnatør. Historisk har skærmen spillet en vigtig rolle. På Ezinearticles.com, skriver Aleksandr Spiridonov i artiklen “Preparation for an Orchestra Audition”:

”The screen was originally put in place to force all-male orchestras to abandon the ridiculous argument that women just couldn’t cut it in the music world, even in a fair audition. As a glance at any American orchestra today will tell you, it worked quite nicely”

Ud over formålet med at ligestille kønnene, har skærmen også været en måde at undgå nepotisme og andre former for forfordeling på. ”Ansøgere med familiemedlemmer i orkestret skal hverken have større eller mindre chance for at gå videre”, siger jurymedlem Carl Sjöberg, som er solospiller i 2. violingruppen i Odense Symfoniorkester . Skærmen giver også kandidaten fordele. ”Skærmen skærmer mig for dommernes ansigter. Det betyder, at jeg kan koncentrere mig helt og holdent om at spille”, siger Oliver Stahl, den ene ud af konkurrencens to danske deltagere.

Dommerne
Odense Symfoniorkesters dommerkomité består af 11 personer. Udover chefdirigent Alexander Vedernikov, musikchef Finn Schumacker og bisidder, Jesper Rosenkilde, udgøres juryen af otte musikere fra Odense Symfoniorkester. Her er orkestrets basgruppe  repræsenteret samt solospillerne fra de øvrige strygergrupper. Chefdirigenten og musikchefen har ingen stemmeret, men deltager da de har det overordnede ansvar for orkestrets kunstneriske udvikling. Dette ansvar tager chefdirigenten, Alexander Vedernikov, på sine skuldre. I 2. runde, hvor russeren Ivan Medvedev, er på scenen, beder Vedernikov ham om at gentage udvalgte passager fra orkesteruddraget, mens han dirigerer med sin kuglepen. ”Please, try to play this passage again with one bow”, lyder det fra Alexander Vedernikov, som er Odense Symfoniorkesters scoop af en internationalt anerkendt topdirigent.

 

”En audition minder mere om sport end om et regulært jobinterview”

Oliver Stahl, bassist og konkurrencedeltager

 

6 kandidater går videre
1. runde er slut, og dommerne har voteret. Seks kandidater går videre til 2. runde. De får beskeden kort før frokost, hvor de kan nå at få lidt at spise, før de skal på scenen igen efter samme rækkefølge som ved 1. runde. De fire, som ikke går videre, lukker stille bassen i kassen og forlader koncerthuset. For dem er det allerede helt slut – lige indtil næste gang.

Vi fanger Oliver Stahl, da han har spillet for anden gang. ”Det er første gang, at jeg er gået videre til 2. runde. Og det er i sig selv stort for mig. Alene oplevelsen af at spille uden skærm, var helt ny og anderledes, end jeg havde forestillet mig”, siger Oliver. Han har i alt været til cirka 12 auditions, siden han blev færdiguddannet fra Det Kgl. Musikkonservatorium i København i 2007. I dag er han assistent i Radiosymfoniorkestret og i Sjællands Symfoniorkester og søger en fast stilling i orkestre i enten Danmark eller i Sverige. Ansøgerfeltet har været mere internationalt end Oliver er vant til. ”Jeg er stolt over at være nået så langt, også fordi de andre deltagere kommer helt fra Rusland og Kina. For Oliver er det helt normalt at dyste mod personer, som også er hans kammerater. ”Min gode ven stiller også op i dag, og jeg har da joket med, at jeg ikke venter på ham, hvis han går videre, og jeg ikke gør”, siger Oliver, som bor i København.

Ingen vinder
Det er sidst på eftermiddagen, da 2. runde slutter. Kandidaterne søger til deres øvelokale eller står i små grupper og venter og venter. Klokken 15.45 kommer dommernes afgørelse. Den er nedslående – i hvert fald for de seks kandidater, som har rejst langvejs fra og øvet sig mange timer op til dagen. Ingen har vundet. ”The perfect match” kom ikke.

Situationen i Odense er ikke ekstraordinær. Det sker i orkestre over hele verden. Set med publikums øjne er det faktisk opløftende. Som koncertgæst ved Odense Symfoniorkester og øvrige landsdelsorkestre, kan man nemlig være helt sikker på, at kun de bedste musikere får adgang til scenen. Glem alt om X-factor. Det her handler ikke om selviscenesættelse. Det handler om jernhård disciplin og et talent, der kun findes i eliten.

FAKTA

Sådan kommer kandidaten i spil
For at komme i betragtning til stillingen som musiker i Odense Symfoniorkester skal ansøgeren tilmelde sig online. Tilmelding forudsætter indbetaling af et depositum på 500 danske kroner, som refunderes ved fremmøde til koncerten eller ved rettidigt afbud. Ved online tilmelding, skal ansøgeren angive personlige data samt oplyse uddannelse, hovedfagslærere og orkestererfaring. Kandidaterne skal allerede her vælge det værk, de vil spille i 1. runde. Ansøgeren skal selv afholde rejse- og opholdsudgifter.

Kontrabassen
Kontrabassen er det største og dybest klingende instrument i strygerfamilien. Kontrabassen kan spilles, mens man står eller sidder på en høj taburet. Udover brugen som ”bunden” i et symfoniorkester er musikinstrumentet især kendt fra jazzmusikken. Instrumentet kan spilles med bue eller strengene kan plukkes med fingrene. Strengene på kontrabassen er som oftest stemt E-A-D-G. Der forekommer også solostemning som er en tone lysere (Fis – H-E-A) samt fem-strengede instrumenter eller forlængning af E-strengen, så den kan gå ned til det dybe C. Strengene var oprindeligt af tarm, men i dag er det mest almindeligt med stål.