Valkyrien og Parsifal -

0 VARER I KURV

KONCERTER

back.png
Stig Fogh Andersen

Valkyrien og Parsifal

Hvid Serie

Koncertintro i Carl Nielsen Museet kl. 18.30

Dirigent: Alexander Vedernikov
Solister:Stephanie Friede, sopran. Stig Fogh Andersen, tenor. Pavlo Hunka, baryton.
30 damestemmer fra Kaunas' Statskor
Blomsterpiger: Kristine Becker-Lund, sopran. Vivan Holmberg, sopran

Samarbejdskoncert med Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole.

Dato: Fredag, 30. mar 2012

Tid: 19:30

Sted: Carl Nielsen Salen

Serie: Hvid

Pris: kr. A: 215 B: 185 C: 150

KØB BILLET     

Valkyrien og Parsifal
30. marts

19:30 Hvid Serie

Richard Wagner: Valkyrien 1. akt, Parsifal 2. akt

De store følelser er i centrum i dette program med uddrag af Wagners smukkeste operamusik, fra det mest storladne til det intime.

En af vor tids heltetenorer
Blandt solisterne er Stig Fogh Andersen, dansk tenor, som debuterede i 1978 på Den Jyske Opera i Leoncavallos opera Bajadser. Siden 1980 har han været ansat på Det Kongelige Teater. Stig Fogh Andersen fik sit store gennembrud i 1993 i de store Wagnerroller Siegmund og Siegfried i Århus og Lohengrin og Tannhäuser i København. I 1995 optrådte han i Beethovens Fidelio i Bregenz og i Hindemiths Mathis der Maler på Covent Garden i London. Derefter har han været anerkendt som en af tidens førende heltetenorer, og han har specielt gæstesunget på alle førende operascener som Siegmund og Siegfried i Wagners Nibelungens ring, som han også gjorde det i Det Kongelige Teaters samlede opførelser i 2006.

Ved at lytte til 1. akt af Valkyrien får man en lille bid af storværket Ringen, der består af fire operaer med ca. 15 timers musik. Wagner påbegyndte Ringen, da han var 35 år og afsluttede det næsten tredive år senere. Han skrev selv teksten, som han baserede på et 1200-tals tysk helteepos blandet med nordisk mytologi og islandske sagaer til en fortælling om guders og heltes kamp om Nibelungens Ring: En magisk ring, der kan give magt over hele verden.

Med historien om Parsifal gik Wagner også tilbage i tiden ved at bruge 1200-tals digteren Wolfram von Eschenbachs historie om Arthurs ridder Parsifal og dennes søgen efter det spyd, som blev brugt til at stikke Jesus med. Det blev Wagners sidste afsluttede opera, som han kaldte en slags helligt festspil til indvielse af scenen.

Gå ikke glip af Odense Symfoniorkesters koncertante opførsel af Wagner.

Claus Bergs Gade 9   5000 Odense C   Tlf.: +45 63 75 00 50   Billettlf.: +45 63 12 13 14   Fax: +45 65 91 00 47   Mail: symfoni@odense.dk

Powered by Webnodes CMS and Filecamp