![]() KONCERTER |
KONCERTER
De Store Operakor
|
| Richard Wagner: | Lohengrin: Forspil til 3. akt Brudekoret |
| Giuseppe Verdi: | Nabucco: Fangernes Kor Il Trovatore: Sigøjnerkoret |
| W. A. Mozart: | Figaros bryllup: Ouverture Nr. 3: Figaros cavatine Nr. 7: Tertset Nr. 8: Bondekoret |
| Gaetano Donizetti: | Lucia di Lammermoor: Nr. 8: Finale secondo, coro e cavatina |
| Pietro Mascagni: | Cavalleria rusticana: Intermezzo Påske hymne |
Fangekoret fra Nabucco, Brudekoret fra Lohengrin og Sigøjnerkoret fra Trubaduren. Koncerten byder på nogle af de største highlights fra operaens verden.
Karismatiske Giordano Bellincampi står i spidsen for Odense Symfoniorkester, som går på scenen med solister fra Det Kgl. Teaters Operaakademi og elever fra fire fynske gymnasier og Det Fynske Kammerkor.
"Publikum kan forvente at møde byens fremragende professionelle orkester i samspil med en stor gruppe entusiastiske unge i deres første møde med det populære operarepertoire. Store slagkraftige korscener fremført af fynske gymnasieelever suppleret med operaarier fremført af morgendagens operastjerner, de unge sangere fra Operaakademiet. Det bliver festligt og bevægende for såvel de medvirkende som for publikum!", siger Giordano Bellincampi, tidligere chef for Den Jyske Opera og nyudnævnt chefdirigent for Duisburger Philharmonikerne og for orkestret i Pomeriggi Musicali i Milano.
De fire gymnasiekor kommer fra Odense Katedralskole, Midtfyns Gymnasium, Nyborg Gymnasium og Mulernes Legatskole. Forud for koncerten har de øvet flittigt med deres gymnasielærere og sangere fra Den Jyske Opera har været rundt på gymnasierne og afholdt workshops. Desuden medvirker Det Fynske Kammerkor, som ledes af Alice Granum, docent i korledelse og underviser på konservatorierne i Odense og København.
Som publikum til ’DE STORE OPERAKOR’ oplever man det store maskineri, hvor orkester, solister, kor, lys og lyd går op i en højere enhed. Man er tilskuer til en live opførelse, hvor musik er samarbejde, koncentration, og formidling af operamusik, som forløser de helt store følelser, som ikke mindst unge mennesker bokser med dagligt. Har man aldrig oplevet opera før, er her en god førstegangsoplevelse med opera highlights på programmet, siger Karen Skriver Zarganis, B&U medarbejder i Odense Symfoniorkester.



0 VARER I KURV

