Konkurrencebetingelser 2011 -

 

Bliv fan af
Den Internationale
Carl Nielsen
Musikkonkurrence & Festival

Konkurrencebetingelser

Den Internationale Carl Nielsen Orgelkonkurrence 31. maj - 9. juni 2011


§1.  
 
Konkurrencen er åben for organister af alle nationaliteter under 35 år, d.v.s. født tidligst 31. maj 1976.


§2. 
 
Tilmeldingen skal være Sekretariatet i hænde senest 1. februar 2011.

Man kan tilmelde sig direkte på denne hjemmeside efter 1. november

Tilmeldingen er først gældende, når online tilmeldingsformularen er korrekt udfyldt og afsendt, og når Sekretariatet har modtaget følgende:

1. Tilmeldingsgebyr på DKK 750 (ca. €100)

2. Et vellignende portræt af ansøgeren - min. 9 x 12 cm - farve eller sort/hvid, papirbillede eller TIFF-, EPS- eller JPEG-format i en opløsning på min. 300 dpi. Print eller billedfil, skal det være forsynet med ansøgerens navn (billedfil f.eks. efternavn, fornavn.jpg)

3. Fødselsattest eller anden dokumentation for fødested og -tidspunkt (kopi)

4. Eksamensbevis(er) vedr. musikalske studier og diplomer (kopi)

5. En uredigeret CD-optagelse indspillet af ansøgeren indeholdende:

  • Johann Sebastian Bach: Sonate i Es-Dur, 3. sats;  BWV 525/3                                                           
  • Sigfrid Karg-Elert: ”Harmonie du Soir” fra ”Trois impressions”op. 72                                                     
  • Maurice Duruflé: Choral med variationer fra ”Veni creator” op. 4

6. En underskrevet bekræftelse på, at ansøgeren har læst og accepteret disse konkurrencebetingelser.

Ansøgningen returneres ikke og tilmeldingsgebyret refunderes ikke.


§3. 
 
Ansøgerne vil senest 1. marts 2011 få oplyst, om de er anerkendt som deltagere i konkurrencen.

Der udvælges ca. 20 deltagere af det samlede ansøgerfelt.

Udvælgelsen af deltagere foretages af tre jurymedlemmer ved en blindlytning.

Præ-juryens beslutning er definitiv og kan ikke appelleres.


§4. 
 
Deltagerne skal henvende sig på Sekretariatet for De Internationale Carl Nielsen Musik Konkurrencer i Odense Koncerthus senest søndag den 29. maj 2011 kl. 10.00.

I ekstraordinære tilfælde (force majeure) kan Organisationskomitéen tillade for sent ankomne at deltage i konkurrencen, hvis de henvender sig personligt senest dagen før, konkurrencens første runde begynder.


§5. 
 
Konkurrencen har tre runder:

1. runde 1. og 2. juni i Sct. Hans Kirke (link til disposition af orglet)

2. runde 5. og 6. juni i Sct, Knuds Kirke, Domkirken (link til disposition af orglet)

3. runde 8. juni i Odense Koncerthus, Carl Nielsen Salen (link til disposition af orglet) 


Alle tre runder er offentlige.

Konkurrenceprogrammet kræves IKKE fremført udenad.

De enkelte værker i 1. - 3. runde kan fremføres i den orden, deltagerne ønsker.


§6. 
 
Deltagernes rækkefølge afgøres ved lodtrækning i Odense Koncerthus den 29. maj 2011 kl. 10.00.

Denne rækkefølge forbliver uændret under hele konkurrencen.

Alle deltagere skal være tilstede ved lodtrækningen.

Max. 10 deltagere vil få adgang til 2. runde.

Fire deltagere vil få adgang til 3. runde.

KONKURRENCENS PROGRAM


§7.   

Alle prøver, runder og koncerter under konkurrencen kan - med tilladelse af konkurrenceledelsen - blive:

A)    Optaget til og udsendt på radio, TV, CD, DVD og Internet

B)    Fotograferet

I disse tilfælde frasiger deltagerne sig alle rettigheder og honorarer.


§8. 
 
Juryen består af fremtrædende musikere fra hele verden.


§9. 
 
Juryen har ret til:

A)    at undlade at uddele én eller flere priser

B)    at dele en pris mellem to kandidater

Juryens beslutning er definitiv og kan ikke appelleres.


§10. 
 
Konkurrencen stiller assistenter/registranter gratis til rådighed for deltagerne.

Disse tildeles ved lodtrækning.

Det er tilladt at medbringe egen assistenter/registranter til konkurrencen. Dette sker for deltagerens egen regning. Assistentens/registrantns navn og nationalitet skal være meddelt Sekretariatet senest 1. april 2011.


§11. 
 
Rejseudgifter betales af deltagerne og deres akkompagnatører.

Som hjælp til opholdet i Odense udbetales DKK 250 pr. dag til hver konkurrencedeltager (gælder ikke deltagere med bopæl på Fyn).

Deltagerne modtager kun betaling for de runder, som de deltager i.

Deltagerne tilbydes privat, gratis indkvartering under hele konkurrencen, såfremt ønske herom er fremsat til Sekretariatet senest 1. april 2011. Tilbuddet, der omfatter "bed & breakfast", gælder kun deltageren selv.

Oplysninger om priser på hotelværelser kan ses på VisitOdenses hjemmeside. Hoteludgifter betales af deltagerne.


§12. 
 
Originalsproget for disse regler er dansk.
Ethvert tvivlsspørgsmål vil blive besvaret udfra de dansksprogede regler.

Der tages forbehold for trykfejl